
Podere La Vigna Il Dragone Toscana IGT 2019
Er du vild med Brunello? Så bør du afgjort lade dig drage mod ll Dragones brandhede value!
Dette altid anmelderroste Sangiovese-blend kommer fra det lillebitte familiehus Podere la Vigna, der uden store armbevægelser og marketingsbugetter frembringer nogle af de allerbedste rødvinskøb, vi har smagt fra Brunello di Montalcino.
Saftigere Sangiovese findes ganske enkelt ikke - og Il Dragones små andele Canaiolo, Cabernet Sauvignon og Syrah højner kun smagsoplevelsen og kompleksiteten yderligere.
Forvent slubrende lækker rød kirsebærfrugt med Brunello-strejf af rosin, læder, mynte, tobak og skovbund. Til prisen et absolut must-try for Toscana-fans!
En slubrende lækker ledsager til pizza og pasta, men Il Dragone gør det mindst lige så fremragende til charcuteri, ost og hygge... Salute. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Podere La Vigna Il Dragone Toscana IGT 2019?
I glasset præsenterer Il Dragone 2019 sig smukt med fyrig kirsebærrød kulør! Næsen emmer af Sangiovese med parfumeret duft af tørrede roser, kirsebær, urter, blommer og tranebær, som åbner flot op for spændende strejf af læder, mynte, peber og solbær fra Syrah og Cabernet. I munden smooth og saftig med den unge og uimodståeligt læskende frugt i førersædet. Her er masser af toscansk typicitet og en dejlig længde på eftersmagen, der klinger af med et venligt tanninbid.
Podere La Vigna Il Dragone Toscana IGT 2019 passer godt til...
Om Podere La Vigna

Mikroskopiske Podere La Vigna har længe lavet nogle af de mest oversete vine i hele Toscana. Punktum. For nyligt har James Suckling og Wine Spectator dog topbedømt Brunello-vinene med henholdsvis 94 og 95 point, så verden er omsider ved at få øjnene op for denne hemmelige perle.
Vi finder vingården i Montalcino-områdets nordøstlige periferi, hvor familien Rubegni i generationer har dyrket sine afgrøder som blandingskultur. I 1973 tager familien dog konsekvensen af markernes enorme kvalitetspotentiale og specialiserer sig i vindyrkning.
Adriano Rubegni og hustruen Sonia er dybt involveret i alle aspekter af produktionen – fra markarbejde til vinificering og fadmodning. Markedsføring bruges der ikke meget krudt på, så anmelderne har været kriminelt længe om at opdage Podere La Vigna.
Faktisk har de flotte vine efter vores smag stadig ikke opnået point efter fortjeneste! Med smagfuld brug af små og store egetræsfade kan vinstilen hverken kaldes moderne eller traditionel. Snarere harmonisk og balanceret.
Porteføljen tæller udover Brunello og Brunello Riserva et par fremragende vinkøb i form af supertoscanerne Maritato og Il Dragone.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage