
Podere La Vigna Brunello di Montalcino 2018
Den lille landmands kæmpestore Brunello...
Anmelderne har endelig fået øjne for denne hemmelige Brunello-juvel, men heldigvis er priserne endnu ikke ekspolderet. Med den lille produktion og en stærkt stigende efterspørgsel er det dog et spørgsmål og tid...
Det her er muskuløs og perfekt fadkrydret power-Brunello, som den passionerede Rubegni-familie skaber uden store armbevægelser. Heller intet marketingsbudget. Bare stor Brunello i støt stigende topkvalitet fra et frimærke på 4 hektar i Montalcino.
I 2018 taler vi charmerende landmandslækkerier af bedste skuffe – og et godt bud på årgangens største Brunello til prisen!
Nyd den til saftige bøffer, lam, vildt, kraftige pastaretter, trøfler, svampe samt faste, lagrede oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Podere La Vigna Brunello di Montalcino 2018?
Ved ophældningen flyder vinen mørk kirsebærrød og smooth rundt i glasset… Næsen inviterer med spændende og helt åbne frugtnuancer, der spænder fra florale violer og roser til kirsebær, sorte blommer og vilde hindbær. Hele herligheden trumfes med knuste sten, urter og tobak samt ristet mokka, kakao og lakrids fra fadet... På tungen rig og generøs med oceaner af saftig Sangiovese-charme, der går smukt i spænd med fadets eksotiske og luksurøse krydderier. Mineraliteten vender retur i den forrygende finale, hvor mundrensende friskhed, urter og tørre tanniner balancerer til perfektion. Fremragende Brunello. Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Podere La Vigna Brunello di Montalcino 2018 passer godt til...
Om Podere La Vigna

Mikroskopiske Podere La Vigna har længe lavet nogle af de mest oversete vine i hele Toscana. Punktum. For nyligt har James Suckling og Wine Spectator dog topbedømt Brunello-vinene med henholdsvis 94 og 95 point, så verden er omsider ved at få øjnene op for denne hemmelige perle.
Vi finder vingården i Montalcino-områdets nordøstlige periferi, hvor familien Rubegni i generationer har dyrket sine afgrøder som blandingskultur. I 1973 tager familien dog konsekvensen af markernes enorme kvalitetspotentiale og specialiserer sig i vindyrkning.
Adriano Rubegni og hustruen Sonia er dybt involveret i alle aspekter af produktionen – fra markarbejde til vinificering og fadmodning. Markedsføring bruges der ikke meget krudt på, så anmelderne har været kriminelt længe om at opdage Podere La Vigna.
Faktisk har de flotte vine efter vores smag stadig ikke opnået point efter fortjeneste! Med smagfuld brug af små og store egetræsfade kan vinstilen hverken kaldes moderne eller traditionel. Snarere harmonisk og balanceret.
Porteføljen tæller udover Brunello og Brunello Riserva et par fremragende vinkøb i form af supertoscanerne Maritato og Il Dragone.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener