
Roger & Christophe Moreux Sancerre "Tradition" 2025
"Loire 2025 - A PRECOCIOUS YEAR AND EXCEPTIONAL QUALITY" - Vins du Centre-Loire.com
Knitrende sprød, læskende mineralsk og sensationelt frugtlækker Sancerre-nyhed!
Vi har jagtet endnu et Sancerre-hus i Loire-dalen og har nu lukket en aftale med det lille traditionsrige familie-hus ”Roger & Christophe Moreux”.
Vi lever i en tid, hvor vinforbruget falder og producenter verden over mærker presset, da ”kagen bliver mindre”. Der er dog lige nogle få undtagelser såsom Champagne, Bourgogne og nu også Sancerre.
Populariteten af Sauvignon Blanc fra Loire-dalen er eksploderet og på den baggrund er vi ekstremt glade for at kunne præsentere dig for denne nyhed. Og hvilken en af slagsen!
Druerne kommer fra vinstokke plantet på de berømte Terres Blanches-marker omkring Sancerre. Navnet betyder "de hvide jorde" og henviser til de kalkholdige sten, som næsten bliver kridhvide, når de tørrer i solen. Denne eftertragtede ler- og kalkholdige Kimmeridge-jord er kendt for at levere nogle af Sancerres mest komplekse og lagringsværdige vine med markant mineralitet og dybde.
I kælderen hos Roger og Cristophe lader man vinen lagre i 6-8 måneder på de fine gærrester, hvilket tilfører ekstra cremet fylde og toast-kompleksitet til uden at overdøve Sauvignon Blanc-druens sprøde aromaer. Mums!
Og som et ekstra kirsebær på toppen, så kan vi introducere denne vin i årgang 2025, der allerede nu hyldes som en exceptionelt god årgang. Der bliver rift om hver en flaske…
…
Nyd Sancerren til friske serveringer med fisk og skaldyr, salater og cremede oste. Servér ved 8-12°C
Hvordan smager Roger & Christophe Moreux Sancerre "Tradition" 2025?
Roger & Christophe Moreux Sancerre 2025 står lige præcis som den skal i glasset med en lys strågul farve... Duften emmer af klassisk Sancerre med intense aromaer af lime, citron, stikkelsbær og grønne æbler, der elegant ledsages af hvide blomster og et Sancerre-karakteristisk strejf af rygende flintesten. Vinen lander læskende mineralsk og sprød på tungen hvor en vibrerende citrusfrugt breder sig ud på tungen, hvor den suppleres af lækre noter af grønne æbler, fersken og mango. Den lange lagring på de fine gærrester tilfører en diskret cremet tekstur, som balancerer vinens ranke udtryk og giver ekstra dybde. Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Roger & Christophe Moreux Sancerre "Tradition" 2025 passer godt til...
Hvordan er Roger & Christophe Moreux Sancerre "Tradition" 2025 fremstillet?
Domaine Moreux Sancerre Blanc Tradition 2025 er skabt på 100% Sauvignon Blanc fra 15-30 år gamle vinstokke plantet på de berømte Terres Blanches-marker omkring Sancerre. Navnet betyder "de hvide jorde" og henviser til de kalkholdige sten, som næsten bliver kridhvide, når de tørrer i solen. Denne eftertragtede ler- og kalkholdige Kimmeridge-jord er kendt for at levere nogle af Sancerres mest komplekse og lagringsværdige vine med markant mineralitet og dybde. Druerne høstes ved optimal modenhed og presses umiddelbart efter ankomsten til kælderen for at bevare den friske og aromatiske frugt. Mosten gennemgår herefter en skånsom klaring, inden den temperaturkontrollerede gæring finder sted i rustfri ståltanke. Vinen lagrer efterfølgende 6-8 måneder på de fine gærrester i temperaturregulerede ståltanke, hvilket tilfører ekstra fylde, tekstur og kompleksitet uden at overdøve Sauvignon Blanc-druens sprøde friskhed.
Druer
Sauvignon BlancVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Allergener














