





Patrice Moreux Pouilly-sur-Loire 2024
Sancerre og Pouilly-Fumés sjældne søstervin i den kølige og ekstra mineralske 2024-årgang!
Pouilly-Sur-Loire giver dig chancen for at opleve en af Frankrigs mest sjældne og spændende hvidvine, og tilmed kommer denne udgave fra familiehuset Patrice Moreux, der med inspiration fra biodynamikken fremtryller topanmeldte verdensklassevine – med op til 94-95 point hos blandt andre Robert Parker og Decanter!
“Limited intervention. The earth is ploughed, the only fertilizer used is organic and only when necessary.” – Patrice Moreux
Der her er terroirvin på første klasse… Pouilly-Sur-Loire deler vinmarker med Pouilly-Fumé lige overfor berømte Sancerre på modsatte bred af Loirefloden.
Pouilly-Sur-Loire skiller sig dog ud ved at være skabt på Chasselas, der oprindeligt var dyrket som spisedrue og i høj kurs hos overklassen i Paris!
I dag går druerne til hvidvinen Pouilly-sur-Loire, som med sine kun 33 hektar er blandt Frankrigs mest sjældne appellationer. Hvidvin på Chasselas (Gutedel) er dog i klar fremmarch efter flotte ratings hos blandt andre Robert Parker.
Franskmændene elsker med god grund Pouilly-sur-Loires blide og delikat læskende hvidvine, der kærligt benævnes ”vin de soif”. Tørstslukkere af fineste karat...
”I was impressed with the entire range of Sancerres and Pouillys that Arnaud showed me today – impressed both with their concentration and balance” – Jim Budd (Decanters Loire-ekspert)
Nyd den som aperitif eller til sushi, salater, friske skaldyr, lette tapas, samt milde og cremede oste. Servér ved 8-10°C
Hvordan smager Patrice Moreux Pouilly-sur-Loire 2024?
Pouilly-Sur-Loire 2024 står ren og krystalklar i det kolde, let duggede glas... Duften er ultradelikat med friske mineralske nuancer af våde sten, saltet citrus og flint, som flettes elegant sammen med nyplukkede hvide forårsblomster, pære, æble, friske hasselnødder og et strejf af hvid fersken… I munden let cremet med en læskende friskhed, der sender tankerne mod iskold lemonade på en varm sommerdag. Frugten viser sig igen fra sin mest delikate og elegante side med rislende mineralitet og appetitvækkende sprødhed hele vejen gennem den lange, livlige afslutning. Essensen af fransk drikkeglæde hældt på flaske. Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Patrice Moreux Pouilly-sur-Loire 2024 passer godt til...
Hvordan er Patrice Moreux Pouilly-sur-Loire 2024 fremstillet?
Patrice Moreux Pouilly-sur-Loire er fremtillet på 100% Chasselas (Gutedel), som familien Moreux selekterer fra den 100% kalkstensholdige terroir Les Loges i Pouilly-sur-Loire, hvor familien Moreux dyrker sine marker bæredygtigt og med inspiration fra biodynamikken og månens cyklus. Druerne presses nænsomt I pneumatisk luftpresse, der frigiver den mest delikate druemost. Vinen spontangærer med terroirets egen gær på ståltanke med frugtbevarende temperaturstyring. Modningen sker I kontakt med de fine gærrester, der føjer cremet tekstur og elegant finesse til smagsoplevelsen.
Druer
ChasselasOm Patrice Moreux

Leverandør af Sauvignon Blanc-value i verdensklasse!
Patrice Moreux har i hele 12 generationer været velsignet med nogle af verdens bedste terroirs, beliggende i Pouilly og Sancerre, og kvaliteten kan absolut genfindes i husets mineralske og biodynamisk inspirerede hvidvine på Sauvignon Blanc-druen.
Domainet har rødder helt tilbage til 1677, hvor familien Corty begyndte at dyrke vin i Pouilly. Lige ovre på den anden side af Loire-floden, i berømte Sancerre, startede Moreux-familien op kort tid efter.
Skæbnen (og kærligheden!) førte i 1955 de to tradtionsrige vinfamilier sammen, da Jeannine Corty og Raymond Moreux lod sig gifte og blev skænket monopolmarken ”La Loge aux Moines” i bryllupsgave.
Det var samme Raymond Moreux, der tog den nu afdøde og legendariske Didier Dagueneau i lære... Da Didier efter et par år sagde farvel for at starte sit eget domæne, solgte Raymond ham det flintholdige stykke jord, der siden skulle skænke verden den berømte Cuvée Silex! Domænet er (siden 1979) opkaldt efter sønnen Patrice Moreux, som senest har givet tøjlerne videre til sine tvillingesønner Arnuad og Julien.
Brødrene dyrker 36 hektar i Sancerre og Pouilly med inspiration i biodynamikken. Og ved at lade druemosten gære med markens og kælderens naturligt forekommende gærstammer (spontangæring) fremmer vinhuset sin terroirtypiske vinstil.
Som supplement til hovedserien fra Patrice Moreux har Arnaud og Julien lanceret en række spændende terroir-orienterede vine, der under navnet ”Corty Artisans” hylder den anden del af vinfamiliens stamtræ.
Domaine Patrice Moreux er først for nyligt opdaget af internationale vinanmeldere, så trods adskillige +90 ratings fra Wine Spectator og Wine Enthusiast er priserne endnu særdeles attraktive!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold

















