



Passi di Orma Bolgheri 2022
Passi di Orma leverer seriøs Bolgheri til rene småpenge, når du lige husker på, at druerne plukkes på den frimærkestore Orma-mark lige mellem giganterne Ornellaia og Sassicaia!
I lighed med sine berømte naboer byder Passi di Orma på et toplækkert bordeauxblend af Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc, som Tenuta Sette Ponti perfektionerer 10-12 måneder i kælderen med delvis modning på kostbare franske barriquefade.
I glasset præsenterer bordeaux-blendet fra Bolgheri sig så slubrende saftigt, floralt forførende og dog seriøst koncenteret, at det halve kunne være mere nok til prisen!
…..
Nyd den til steaks, kraftige pastaretter, lam med krydderurter, fuglevildt, svampe og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Passi di Orma Bolgheri 2022?
Ved ophældningen imponerende mørk kirsebærrød med et ungt violet skær... Næsen lover Bolgheri på et niveau, hvor du griner hele vejen til banken! Afsindigt velduftende supertoscaner med de fineste røde og blå blomster, mynte, anis, timian, vilde hindbær, mørke blommer, sorte kirsebær og Cabernet-klassiske solbær, mens kælderdøren lukker op for luksuriøse fadnoter af kaffe, cedertræ og chokolade og vanilje... I munden kølig silkeblød med uhørt høj elegancefaktor. Frugten har både fylde, power og sitrende mineralsk friskhed, mens fadet og de fine tanniner fløjer ekstra dimensioner til den vidunderligt harmoniske finish. Med sikkerhed en af de bedste Passi di Orma-oplevelser til dato! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Passi di Orma Bolgheri 2022 passer godt til...
Om Tenuta Orma
Tenuta Sette Pontis marker skråner ned mod floden Arno og dens 7 broer, der har inspireret til vingårdens navn.
Vi er i det østlige Chianti, i bakkerne umiddelbart nordvest for Arezzo. Her har man dyrket druer og lavet vin i århundreder, men først med internationale armbevægelser fra 1996. Det var nemlig året, hvor den dynamiske modekonge Antonio Moretti Cusero overtog Tenuta Sette Ponti fra sin far. I 1998 lancerede Antonio den Sangiovese-baserede ”Tignanello-dræber” Crognolo, og året efter kultvinen Oreno. Sidstnævnte er en intens, fadlagret ”supertoscaner” på bordeauxsorterne Merlot, Cabernet Sauvignon og Petit Verdot.
Markarbejdet superviseres af berømte Daniel Schuster (ex-konsulent for bl.a. Ornellaia), mens Giuseppe ”Beppe” Caviola (”The Flying Winemaker”) yder nok så prominent konsulenthjælp i vineriet. I 2005 lancerede Antonio så sit Bolgheri-flagskib Orma. En silkeblød elegantier af en supertoscaner, lavet på Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc fra 5,5 hektar i ”smørhullet” mellem Ornellaia og Sassicaia! Anmeldelserne siger alt om kvaliteten – dette er verdensklassevin til knivskarpe priser…
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold