
P. Louis Martin Champagne Brut Millesime 2012
Champagnen, som James Bond ville foretrække frem for Bollinger…og flaskemodnet længere end Dom Perignon!
Det kan godt være en dyr fornøjelse at forelske sig i Champagne. Med P. Louis Martins vintage champagne slipper du for at have ondt i pengepungen. Og så er vinen fra en af de bedste årgange i mands minde…
2012 var et exceptionelt år i Champagne. Parkers jubel fornemmes tydeligt i de 96 point, som stjerneanmelderen tildeler det suveræne år i sin Vintage Chart. Den højeste bedømmelse siden legendariske 2008 og 1996… Her er champagnerne fra øverste liga! Også Decanter giver året 5/5 som den højeste bedømmelse.
Mængderne er desværre små, men vi har efter forhandlinger skaffet et parti hjem af denne unikke champagne fra premier cru-marker til en knib-dig-selv-i-øjnene pris…
Konklusionen er stjerneklar. Louis Martins champagne har aldrig smagt flottere end i 2012, og prisen sidder bare lige i skabet…
Anbefales til appetizers, sushi, fisk og skaldyr, rogn/kaviar, cremede oste. Nyd vinen ved 8-10°C.
Hvordan smager P. Louis Martin Champagne Brut Millesime 2012?
En smuk bleggul farve med gyldne striber i glasset. Næsen flyder over med modne og eksotiske frugtnoter, æbler, pærer og fersken, en fornem champagne blødgjort af alderen og med en fast, frugtfyldig karakter. Nødder, honning og vanilje finder sammen med klassiske brioche- og toastede noter i et sandt broderskab. En vin, der stråler mere end nogensinde og gavmildt skænker smagsløgene sine komplekse noter udviklet til perfektion med alderen. Et kækt lille syrebid fornemmes bag den cremede og runde mousse, der fylder hele munden. Flydende fryd på flaske og smagen af stjerner!
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Om P. Louis Martin
P. Louis Martin har base i landsbyen Bouzy, som er en førende Grand Cru i det sydlige Montage de Reims. Producenten er en såkaldt récoltant-manipulant (RM), som fremstiller champagne fra egne vinmarker - ca. 18 hektar. Vingården drives af Francine Rapeneau sammen med sønnen Vincent Rapeneau. Bouzy er berømmet for sine stejle, sydvendte og relativt højtbeliggende marker med kridtholdig undergrund.
Dette prestigiøse terroir frembringer pinot noir-frugt på så suverænt et niveau, at landsbyen udover produktion af champagne i topklasse er tildelt sin helt egen rødvinsappellation, Bouzy Rouge. Chardonnay klarer sig også flot på disse kanter. Årlig produktion: ca. 150.000 flasker
P. Louis Martin har været et familieforetagende siden dets grundlæggelse i 1864, men indgår i dag i porteføljen hos GH Martel-gruppen, som ejes af den traditionsrige familie Rapeneau. Koblingen mellem familierne Martin og Rapeneau var et bryllup i midten af 1970’erne mellem Jean-Francois Rapeneau og Paul Martins datter, Francine. Med en årlig produktion omkring 8 mio flasker er GH Martel-gruppen den syvende største producent i hele Champagne. Rapeneau-familien råder over 200 hektar vinmarker, som suppleres med druer indkøbt på kontrakt fra yderligere 700 hektar.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold