
Montalbera Ruché di Castagnole Monferrato DOCG Laccento 2018
Efter at have smagt Laccento 2018 spørger vi os selv, om verden nogensinde har set så flot en rødvin på den sjældne piemontesiske druesort Ruché? Et brag af en vin!
Gambero Rosso understreger med topkarakteren , at Laccento 2018 er et niveau over den populære og forlængst udsolgte Laccento 2017.
Ruché di Castagnole Monferrato er en topklassificeret DOCG, der anført af Montalbera fremtryller Piemontes og verdens bedste rødvine på den dejligt aromatiske Ruché.
Druesorten var næsten udryddet, da man i 1970’erne fik øje for det helt unikke kvalitetspotentiale. Med blot 100 ha i verden er vinen stadig en udsøgt specialitet!
Anbefales til lettere kødretter, lyst kød, charcuteri, risotto, pasta og pizza. Nyd vinen ved 16-18°C
Hvordan smager Montalbera Ruché di Castagnole Monferrato DOCG Laccento 2018?
Intens kirsebærrød med ungdommeligt violet skær. Næsen er klassisk Ruché med forførende aromatisk duft af rose, viol, jordbær, hindbær, fersken og brombær. I munden blød, rig og elegant med intens bærfrugtig smag samt lidt rosinsødme fra 20% senhøstede druer. Vinen slutter læskende og let krydret med et venligt tanninbid. Sublim Ruché. Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Montalbera Ruché di Castagnole Monferrato DOCG Laccento 2018 passer godt til...
Om Montalbera
Montalbera er en drøm gået i opfyldelse for Morando-familien, som i 1980’erne begyndte at opkøbe vinmarker tilstødende deres egne terroirs. Piemonte-vineriet har i dag hele 110 hektar beplantet med vinstokke, som er op til 30 år gamle. Alle vinstokke bliver passet op med traditionelt håndarbejde. På disse marker plantes der Ruchè, Barbera, Grignolino, Nebbiolo, Viognier og Moscato.
Familien har siden 1980’erne dedikeret sig til druen Ruchè. De har formået at genoplive druesorten, som fik sin egen DOC klassifikation i 1987, og senest en DOCG i 2010. Druesorten er nået helt op på 100 beplantede hektar i Piemonte, så helt glemt er den heldigvis ikke endnu. Streng planlægning og fortolkning af terroir er filosofien hos Montalbera for at kunne producere deres fantastiske vine. Frugten skal være i centrum, og samtidig udvinder familien druernes potentiale til det yderste for at levere det bedste mulige udtryk af netop deres terroir.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener