
Lamblin & Fils Chablis Grand Cru Les Clos 2022
Den største Chablis af dem alle… Grand Cru-eliksir fra den sagnomspundne mark, ”Les Clos”.
Tilmed leverer Lamblin & Fils en af de højest ratede Les Clos hos Wine Enthusiast, og kvaliteten mildt sagt ikke dalende i den fremragende nye årgang 2022!
Les Clos har det bedste terroir af alle marker i Chablis og nyder godt af de mange solskinstimer fra den perfekte sydvestvendte placering. Som en af Chablis’ ældste producenter med over 300 års familie-erfaring ved Lamblin, hvordan de ædle druer skal behandles.
Minimum et års fadlagring giver en ubegribelig dybde og kompleksitet til den overdådige frugtrigdom, der suppleres af en enestående flintestens-mineralitet som vinstokkene suger op fra den unikke jurakalkholdige jordbund.
Har du smagt den største Chablis Grand Cru endnu? Prøv den nu... for vi er kun tildelt 15 kasser!
Nyd den enorme Chablis til de bedste fisk og skaldyr du kan finde. Derudover passer vinen godt til lette fjerkræsretter, rogn, sprøde salater og milde oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Lamblin & Fils Chablis Grand Cru Les Clos 2022?
Les Clos Grand Cru 2022 præsenterer sig sart gylden med grønne refleksioner i kanten... I næsen mageløst mineralsk og insisterende intens som kun Les Clos fra øverste hylde kan være det. Den forrygende mineralitet suppleres af diskret nøddekrydret fadkrydderi samt friske og delikat aromatiske dufte af tørrede blomster, pære, fersken, citrus og gule mirabeller. I munden er ”Les Clos” generøs og sitrende frisk med en dyb, cremet frugtfylde, der domineres af stenfrugter, honningmelon og citrus. Gigantisk eftersmag med længde, mineralitet og kompleksitet, der emmer af verdensklasse! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Lamblin & Fils Chablis Grand Cru Les Clos 2022 passer godt til...
Om Lamblin & Fils

“Excellent, typical Chablis” – Jamie Goode, Wine Anorak
”Top producer” – The Washington Post
“They have successfully progressed” – Rosemary George, Master of Wine
”Classic and characterful offerings” – Serena Sutcliffe, Master of Wine
”These are good value wines” – The Burgundy Report
Selvom familien Lamblin sigter efter en præcis, elegant, mineralsk og silkeblød signaturstil, så sniger winemaker-teamet Didier & Clément Lamblin uden de store armbevægelser en opsigtsvækkende frugtrigdom, dybde og power ind i deres hvidvine.
På denne adresse i Chablis skorter det ikke på ambitioner. Og med helt op til 96 point fra internationale vinkritikere i de senere årgange er der helt sikkert store ting i vente for både Lamblin & Fils - og for alle med hang til lækker, klassisk og sympatisk prissat Chablis!
Vi finder Lamblin & Fils, der har lavet Chablis siden 1690, i landsbyen Maligny. Vi har at gøre med et af Chablis’ ældste vinhuse, der nu gennem 12 generationer har forædlet og forfinet kunsten at lave mineralske hvidvine i verdensklasse.
I dag ledes foretagenet af 11. generations Michel og Didier Lamblin, som har arbejdet sammen siden 1987. Mens Michel tager sig af de administrative kontoropgaver, så holder ønologuddannede Didier til i vinkælderen, hvor han siden 2003 har været assisteret af sønnen Clément, der har studeret vindyrkning og ønologi i Beaune. Michels søn, Alexandre, sluttede sig til familiefirmaet i 2005.
Husets flotte og varierede vinportefølje baserer sig både på egne vinmarker og druemost fra nøje udvalgte vinbønder. Fælles for hele produktionen en stærk grøn profil, der er dybt forankret i familiens respekt for naturen og stoltheden over sine lokale terroirs. Lamblin fremstiller vine med minimal intervention, og antallet af økologiske certificerede hvidvine er støt stigende.
Fra aromatisk Saint-Bris Sauvignon Blanc over charmerende Petit Chablis og Chablis til mineralsk 1er Cru og Grand Cru af fineste, topratede karat – Lamblin & Fils er din garant for hvidvinsoplevelser i absolut topklasse.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold