
Jean Gagnerot Fixin 2014
Fixin kan være forrygende og folder sig for alvor ud med alderen… Smid denne 8 år gamle kælderskat ind i en blindsmagning mod Gevrey-Chambertin til dobbelt pris, og smagen vil levere beviset!
Nej, det er absolut ikke kun naboskabet, der får eksperterne til at sammenligne Fixin med Gevrey-Chambertins verdensberømte røde bourogogner. Vinene er simpelthen fortæffelige eksempler på seriøs Côte de Nuits, når det er allerbedst til prisen.
Jean Gagnerots leverer det perfekte eksempel, og denne 2014’er demonstrerer samtidig Fixins potentiale til virkeligt at ældes med ynde...
Stilen lægger sig et perfekt sweet spot mellem mørk, spicy Gevrey-Chambertin og smooth, elegant Volnay… mens prisen heldigvis holder sig i sin helt egen kategori!
Nyd den gerne til steaks, rosastegt andebryst, fuglevildt, tapas, svamperetter og modne oste. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Jean Gagnerot Fixin 2014?
I glasset elegant bourgognerød med begyndende moden kant… Næsen nærmest danser dig i møde med lækker duft af tørrede blomster, krydderier, moden skovbund, trøfler, læder og lakrids, der blander sig smukt med indsmigrende frugtnoter af jordbær, vilde hindbær og kirsebær… På tungen flot og harmonisk svævende med frugt, fad og moden kompleksitet i eksemplarisk balance. Eftersmagen klinger smukt af med tanniner afrundet af tidens tand samt velplacerede krydderier og røgstrejf fra fadet... Forrygende flot Fixin! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Jean Gagnerot Fixin 2014 passer godt til...
Hvordan er Jean Gagnerot Fixin 2014 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir i Fixin, som ligger side om side med Gevrey-Chambertin i den nordligste sektor af berømte Côte de Nuits. Her håndplukkes druerne fra udvalgte parceller med jordbundsforhold, der varierer fra mergel til mørkfarvet kalksten.
Vinificeringen sker på traditionel burgundisk vis med kølig temperaturstyret gæring på ståltank, mens overpumpninger af mosten sammen med hyppige ”punch downs” (pigeage) trækker farve, karakter og struktur fra drueskindet. Vinen fuldendes med 10-12 måneders lagring på 228 liters burgundiske egetræsfade.
Druer
Pinot NoirOm Jean Gagnerot

Velkommen til slaraffenland for bourgognefans! Med burgundiske Jean Gagnerot i folden kan Supervin byde på en forrygende serie af topanmeldte bourgognevine til priser, vores konkurrenter får mere end svært ved at matche.
Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage

















