
Jean Gagnerot Chablis 1er Cru 2015
Hvornår har du sidst smagt 1er Cru Chablis, der har fået lov til at samle superkræfter i kælderen i 7 år? Tilmed fra en af de allerbedste Chablis-årgange de sidste 10 år… Det her er nu eller aldrig!
Mundvandsdrivende citrusmineralsk, floral og med uanede mængder af frugtrigdom takket være det milde og solrige vejr i 2015. Rigtig mange Chablis’er bliver drukket inden for de første par år, og det er en skam. Der er nemlig stor kompleksitet og smagsdybde at hente, hvis man er tålmodig.
Heldigvis har Jean Gagnerot klaret ventetiden for os… Chablis-fans er NØDT til at smage det her!
Nyd den til dejlige 1er Cru til dampet fisk, rogn og skaldyr, sushi, lette røgvarer og cremede oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Jean Gagnerot Chablis 1er Cru 2015?
Allerede i glasset imponerende med sin laserskarpe strågule farve. Næsen floral, frugtren og ladet med Chablis-magi… Hvide forårsblomster blander sig med nyskårne grønne æbler, pærer, moden citrus samt rygende flintestensmineralitet. Lidt efter lidt titter også komplekser noter frem af toast og ristede nødder fra modningen på gærresterne de mange år på flaske. I munden lander 1er Cru’en med en cremet, afrundet og citrusmineralsk Chardonnay-frugt – kort sagt, alt hvad man ønsker af stor Chablis. Den lange eftersmag klinger elegant af med fornemme strejf af brioche og nødder. Sublim Chablis fra den forrygende årgang 2015 – et must taste! Drik nu, eller gem 10-12 år fra høståret.
Jean Gagnerot Chablis 1er Cru 2015 passer godt til...
Om Jean Gagnerot

Velkommen til slaraffenland for bourgognefans! Med burgundiske Jean Gagnerot i folden kan Supervin byde på en forrygende serie af topanmeldte bourgognevine til priser, vores konkurrenter får mere end svært ved at matche.
Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener