





Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Lés Rouvrettes 2021
Skatkammervin i stærkt begrænset antal fra en yderst sjælden vinmark…
Henri de Villamonts fremragende Savigny-les-Beaune 1er Cru Les Rouvrettes har før været skamrost af Wine Enthusiast, der oplyste en normalpris svarende til et stykke over 450 DKK.
Nu har vi skaffet samme vin i den elegante 2021-årgang, som efter fem år på fad og flaske i Henri de Villamonts hvælvede kældre er landet i sit livs topform...
Selvom vi her har fat i en højt anerkendt producent, er det lykkedes os at forhandle en virkelig attraktiv pris på denne pragtvin, der er forkælet 12 måneder på delvist nye 228 liters bourgognefade.
På Vivino imponerer selvsamme vin med 4,2 stjerner i gennemsnit fra det fåtal af brugere, der har været heldige at smage denne sjældne vin – fra et 2,8 hektars mikro-terroir med direkte udsigt til Corton Grand Cru...
“This climat, along with its immediate neighbors on the eastern slopes of Mont Battois, faces directly across the plains below to the southern Corton slopes.” – Wine-Searcher (om 1er Cru Les Rouvrettes)
Er du til rød bourgogne med kølig elegance, mineralsk finesse og magisk floralitet i hver eneste sitrende friske og silkebløde mundfuld – så snup denne perle fra Savigny-lès-Beaune, det absolutte burgundisk hotspot for valuekøb…
"If you believe that all red and white burgundies are too expensive, consider the best examples from Savigny-lès-Beaune" - Robert Parker
“I rate Savigny-lès-Beaune highly – a bargain hunter’s paradise” - Bill Nanson, The Burgundy Report
...
Nyd den til andebryst, fjerkræ, fuglevildt, lyst kød, lette svamperetter, tapas og cremede oste. Server ved 14-17°C.
Hvordan smager Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Lés Rouvrettes 2021?
Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Les Rouvrettes 2021 brillerer transparent kirsebærrød i glasset… Næsen forener årgangens finesse, elegance og mineralitet med liflige aromaer af kirsebær, vilde hindbær, violer, hybenrose, blomme og vilde skovjordbær, der slutter sig til fadlagringens toner af røg, vanilje og ristede kaffebønner. Under det hele fornemmes begyndende svampenoter fra flaskelagringen… I munden er vinen blød som den fineste silke. Premier Cru-vinens generøse frugtintensitet går hånd i hånd med en udsøgt charmerende floralitet og en sitrende mineralsk nerve fra det relativt kølige, nordøstvendte terroir. Lang finish med luksuriøse fadkrydderier. En ekstremt spændende, men desværre alt for sjældent set rød topbourgogne. Pinot Noir-fans, prøv den! Drik nu eller gem 10-15 år fra høståret.
Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Lés Rouvrettes 2021 passer godt til...
Hvordan er Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Lés Rouvrettes 2021 fremstillet?
Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Les Rouvrettes 2021 er skabt på 100 % Pinot Noir, nøje udvalgt fra 1er Cru-enkeltmarken Les Rouvrettes – et køligt nordøstvendt terroir, der frembringer nogle af Savigny-lès-Beaunes mest elegante rødvine overhovedet. Vinifikationen sker på ståltank og strækker sig over 14-21 dage, hvor skindkontakten optimerer udtrækket af farve, aroma og tanniner. Herefter modner vinen i 12 måneder på 228 liters egetræsfade, heraf 25 % helt nye, hvilket bidrager med krydret kompleksitet uden at overdøve frugtens finesse. Under fadmodningen foretages regelmæssig omrøring af gærresterne, bâtonnage, der tilfører rødvinen større smagskompleksitet og en ekstra silkeblød tekstur.
Druer
Pinot NoirOm Henri de Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates højt hos bl.a. Wine Enthusiast.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode

















