Henri de Villamont Pouilly-Fuissé Grumes d'Or 2019
Henri de Villamont Pouilly-Fuissé Grumes d'Or 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"96 point. Det hele passer bare fortryllende sammen..." - Flaskehalsen
"94 point. Blød, cremet og smørfed." - Houlberg
”2019 Burgundy Vintage: the best year since 1865?” – Financial Times
Sydbourgognes svar på Meursault – fra den store årgang 2019.
Der er efterhånden sagt og skrevet meget om de hvide bourgogne-vine fra årgang 2019. Kvaliteten er på et himmelråbende højt niveau, men i Pouilly-Fuissé er den årgang noget helt særligt.
Det er nemlig den sidste årgang inden, at stjerneappellationen endelig får kvalitetsstemplet 21 marker til 1er Cru status. Siden da er interessen i vinene nærmest eksploderet. Og med god grund…
Den traditionsrige og anerkendte producent Henri Villamont leverer i kultårgangen 2019 smørblød og powerfyldt Chardonnay med masser af soldmoden tropefrugt, frisk citrusmineralitet og stor fadkrydret nøddekompleksitet.
Smagenote
Den elegante Pouilly-Fuissé frister fra glasset med en smuk gylden farve og limegrønne reflekser. I duften mødes du af en delikat og cremet smørfedme, der suppleres af en frisk og solmode frugtcoktail med ananas, æbler, melon, pærer, banan og modne ferskner. Vanilje, flødekaramel og nødder byder velkommen i duften og smagen. Fedmen og frugten holdes hele tiden i ave af en frisk citruspræget flintestensmineralitet, der aldrig slipper tøjlerne, men klinger smukt med i afslutningen på frugtsymfonien. Oplev en af Bourgognes største stjerne i den store årgang 2019! Drik nu eller gem i +10 år efter høståret.
Anmeldelser af Henri de Villamont Pouilly-Fuissé Grumes d'Or 2019
96/100 Flaskehalsen
"Jeg elsker hvid Bourgogne. Og især de helt rene og fine Bourgogne-vine, der ikke er pumpet med fad og fedme. I denne Grumes d’Or fra Henri de Villamont er fadet faktisk mere gennemtrængende, end jeg normalt bryder mig om, men det er lykkedes at skabe en balance, hvor de 10 måneders fadlagring er sublimt integreret i smagen. Det løfter smagen til en ekstra dimension, og selvom en del af fadene er helt nye, bliver det aldrig trægt eller træ-agtigt. Det giver blot en solid bund, der skaber rammen for de fine, frugtige nuancer og den knivskarpe og målrettede syre. Det hele passer bare fortryllende sammen, så selvom du skal slippe en god sjat penge for den, så får du altså også en vin, der hører til en af de højeste kategorier. Normalpris kr. 399,95, Set til kr. 299,95"
94/100 Houlberg
"Den næste vin i trekløveret af burgundiske vine fra Domaine Henri de Villamont blev så denne 2019 Pouilly-Fuissé Grumes d'Or. Den er selvfølgelig også lavet på Chardonnay, der høstes fra marker i Pouilly-Fuissé ... nogle af de kalkholdige marker i Mâconnais, som jo giver vine med en unik mineralsk syre. Igen er der ikke så mange oplysninger om produktionen, men efter endt fermentering er vinen lagret 10 måneder på 350 liters egefade, heraf 25% er helt nye. Mums for en duft ... igen pænt med fad, men samtidig er duften samtidig mere luftig og let. Der er vanilje, kiks, karamel, nougat, lidt lakridskonfekt og en blød frugt af dåsepærer, fersken, honningmelon og måske endda lidt fersken. Det er klart den pæne frisure med flot midterskilning, vandkæmmet og ren ... til den feminine side med smørfedme og svag lidt nøddekompot. Smagen er også ret lækker ... blød, cremet og smørfed ... måske lige en anelse mindre sul på sidebenene end foregående Rully, meget ren og klar i frugten med grønne pærer, gule æbler og lidt citrus, men det spiller sgu meget godt. Syren er lidt mere fremtrædende her ... sådan med grillet citron og syltet lemon samt en kalket mineralitet, hvorved vinen hænger lang tid i eftersmagen. 94 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 399,95 kr., mens vinen i øjeblikket er på tilbud til 299,95 kr. ved køb af 6 flasker.
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød, cremede saucer, svampe og modne oste. Servér ved ved 10-13°C.
Vinen er lavet på 100 % Chardonnay, der høstes fra marker i Pouilly-Fuissé. Mâconnais’ lækre solmodne frugt balanceres af den kalkholdige jordbund, der giver vin med unik mineralsk syre. Vinen modner 10 måneder på 350 liters egetræsfade, heraf 25% nye.
Om Henri Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Som resultat rates Henri de Villamonts vine tårnhøjt på stribe - helt op til 96 point hos Decanter og Wine Enthusiast!