
Henri de Villamont Meursault 1er Cru Les Bouchères 2019
Les Bouchères fra Henri de Villamont var allerede i forrige årgang blandt de bedst bedømte Meursault 1er Cru-hvidvine hos Wine Enthusiast!
Alle eksperter er dog enige om, at 2019 er en klart større årgang... så nu vanker der virkelig Meursault 1er Cru for bourgognekendere!
Den stejle, kalkstenholdige skråning (i smørhullet mellem berømte Poruzots og Gouttes d’Or) hyldes for smørfed og samtidig udpræget mineralsk Chardonnay i den klassiske Meursault-stil. Sikken pragtfuld Chardonnay!
“The high quality of Les Bouchères’ wines, coupled with its relative obscurity, means that it can offer good value for Meursault fans.” Wine-Searcher.com
Nyd denne klassiske Meursault til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød, svampe og halvfaste oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Henri de Villamont Meursault 1er Cru Les Bouchères 2019?
Allerede ved opskænkning frister Meursaulten fed og klassisk gylden i glasset... Næsen er forrygende intens og nuanceret med sitrende duft af hvide forårsblomster, pære, saltet citrus, mango og ananas, som gemmer på knuste sten, smør, vanilje og muskatnød fra fadet... På tungen klassisk smørfed med stor Meursault-karakter, sitrende frisk mineralitet og luksuriøse fadkrydderier i skøn forening. En helt igennem magisk Meursault 1er Cru! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Henri de Villamont Meursault 1er Cru Les Bouchères 2019 passer godt til...
Om Henri de Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates højt hos bl.a. Wine Enthusiast.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener