





Henri de Villamont Auxey-Duresses 1er Cru Le Val 2022
Master of Wine Clive Coates, den nu afdøde britiske bourgogneekspert, hylder i referenceværket ”Côte d’Or” enkeltmarken Climat du Val blandt de fineste 1er Cru-klassificerede terroirs i Auxey-Duresses – kun marginalt overgået af naboen Clos du Val.
På dette ideelt sydvendte og solrige terroir opnår Chardonnay en smagsrigdom og intensitet, der med prisforskellen in mente når forbløffende tæt på nabovinene fra Meursault...
"Superb Vintage" - Wine Enthusiast
Anbefalingen gælder særligt topårgange som 2022. Og den gælder ikke mindst når vi samtidig taler vine fra kvalitetsproducenter som Henri de Vilamont, der har forkælet denne superlækre Auxey-Duresses 1er Cru Climat du Val med både gæring samt 12 måneders eksklusiv modning på 228-liters burgundiske egetræsfade, hvoraf hele 25 % er helt nye.
Under modningen foretager winemaker Pierre Jhean regelmæssig omrøring af gærresterne, burgundisk bâtonnage, der tilfører hvidvinen en vidunderlig cremet tekstur og delikat smagskompleksitet.
Vil du smage et af markedets fineste Meursault-alternativer, skal du være hurtig… Vi er tildelt en allokation på bare 10 kasser!
…
Nyd den til stegte fisk og skaldyr, sushi, tapas, grillet fjerkræ, svampe og nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Henri de Villamont Auxey-Duresses 1er Cru Le Val 2022?
Henri de Villamont Auxey-Duresses 1er Cru Climat du Val 2022 står elegant gylden i glasset… Næsen nærmest emmer af storslået hvid bourgogne med en fortryllende bouquet af hvide blomster, mandarin, pære, saltet grape, våde kalksten og saftige solmodne abrikoser, der gemmer på Meursault-lignende undertoner af smør, nødder, lemon curd og ristet brioche fra nye egefade … I munden er vinen flot fyldig og let smørcremet i teksturen. Topårets intense og delikate frugtnuancer står gudesmukt frem i smagsbilledet, der fuldendes med en kalkstensmineralsk nerve og udsøgte krydderier fra den 12 måneder lange fadlagring. Toppen af hvid Auxey-Duresses 1er Cru? Vi har i alt fald sjældent smagt mage! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Henri de Villamont Auxey-Duresses 1er Cru Le Val 2022 passer godt til...
Hvordan er Henri de Villamont Auxey-Duresses 1er Cru Le Val 2022 fremstillet?
Henri de Villamont Auxey-Duresses 1er Cru Climat du Val Blanc 2022 er skabt på 100 % Chardonnay, der høstes fra enkeltmarken “Climat du Val”. Dette ideelt sydvendte terroir regnes ifølge Master of Wine Clive Coates, den nu afdøde bourgogneekspert, blandt de to bedste af alle 1er Cru-klassificerede vinmarker i Auxey-Duresses! Når de nyhøstede drueklaser ankommer til vineriet, udvælges de allerbedste på et sorteringsbord, hvorefter de afstilkes og presses nænsomt. Hvidvinen fadgærer herefter på 228-liters burgundiske egefade for at integrere frugtens og fadets nuancer bedst muligt. Under den 12 måneder lange fadmodning foretages regelmæssig omrøring af gærresterne, bâtonnage, der tilfører vinen en vidunderlig cremet tekstur og delikat smagskompleksitet. Hele 25 % af fadene er helt nye.
Druer
ChardonnayOm Henri de Villamont
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates højt hos bl.a. Wine Enthusiast.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode




















