
Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard) Gevrey Chambertin Vieilles Vignes 2016
Fra superårgangen til det exceptionelle terroir med tudsegamle vinstokke… alt ved denne Gevrey-Chambertin sidder simpelthen lige i skabet.
Nøglen til kvaliteten er 40 år gamle Pinot Noir-stokke ved skråningen Combe de Lavaux, altså lige nedenfor den verdensberømte 1er Cru-trio - Lavaut Saint-Jacques, Clos Saint-Jacques og Cazetiers.
De største bourgogneår behøver tid, og efter 6 års slumretid i en kølig bourgognekælder, begynder denne Gevrey 2016 nu for alvor at vågne op til dåd…
Glæd dig til en saftig og silkeblød Pinot Noir, der strutter af strukur og kun lige er begyndt at vise sit format!
Nyd denne store røde bourgogne til saftige steaks, fuglevildt, andebryst, kraftige tapas, grillet laks og tun, bouef bourguignon og modne oste. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard) Gevrey Chambertin Vieilles Vignes 2016?
Nyskænket præsenterer rødvinen sig med mørk kirsebærrød farve… Fra glasset strømmer en flot koncentreret duft af tørrede violer, vilde skovbær, orangeskræl, saftige sorte kirsebær og solbær, som finder lækkert sammen med fadkrydrede strejf af lakrids, kanel og ristede kaffebønner… I munden en seriøs Gevrey-Chambertin med saftig og kødfuld frugt. Her er masser af fine skovbundsnuancer at gå på opdagelse i, og eftersmagens tanniner siger stadig ikke nej til et godt stykke kød. Anbefalet! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Closerie des Alisiers (Stéphane Brocard) Gevrey Chambertin Vieilles Vignes 2016 passer godt til...
Om Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener