
Feudo Maccari Family and Friends 2023 ØKO
Den sicilianske Meursault!
Glæd dig til flydende guld fra topproducenten Feudo Maccari. Fed og rig med masser af tropefrugt og mineralsk finesse. Det er her du skal skyde genvej, hvis du er vild med stor Bourgogne, men ikke fristes af de konstant høje priser.
James Suckling har tidligere udtalt, at ”Family and Friends "uden skam er inspireret af hvid Grand Cru Bourgogne"... Det her er STOR vin og han har netop givet årgang 2023 imponerende 95 points!
Vinen var oprindeligt forbeholdt Feudo Maccaris indercirkel og startede med en enkelt tønde i kælderen på Sicilien. Familie og venner overtaler hurtigt ejeren, Antonio Moretti, til at sende den på markedet. Få år senere kåres vinen som en af Italiens bedste hvidvine af WinesCritic. Også herhjemme er Family and Friends hyldet af Din Vinguide som ”Siciliens bedste hvidvin”.
Produktionen er stadig på kultniveau og vi tildeles kun ganske få kasser hvert år. Et eminent køb og en selvsikker udfordrer til stor Meursault og Californiens fineste Chardonnay’er. Skabt på certificeret økologiske druer!
Nyd den til grillede fisk og skaldyr, fjerkræ, lyst kød, svampe og modne oste. Server ved 10-13°C
Hvordan smager Feudo Maccari Family and Friends 2023 ØKO?
Den nye 2023 årgang af Family & Friends frister fra glasset med en dyb ”Meursault”-gylden farve. Næsen emmer af høj klasse og stor kompleksitet med forførende siciliansk frugtcharme. Festen starter med saltet grapefrugt, smør, fersken, mandarin, ananas og mango, der panorerer videre til krydderhylden med kanel, vanilje og ristede nødder fra fadet... WOW! Hvidvinen glider fed og indsmigrende hen over tungen og detonerer i en lykkebringende smagseksplosion af frugtnuancer, luksuskrydderier og en vidunderlig sitrende mineralitet… Det perfekte alternativ til stor hvid Bourgogne! Drik nu, elle gem +10 år fra høståret.
Smagenoter
Ananas
Citron
Fersken
Flintesten
Mango
Smagsprofil
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Feudo Maccari Family and Friends 2023 ØKO passer godt til...
Om Feudo Maccari

Antonio Moretti, som er er ejer af Tenuta Sette Ponti (det toskanske vinhus bag kultvinene Orma, Oreno og Crognolo), var ikke helt tilfredsstillet i Toscana og gik på jagt efter flere spændende vineventyr. Han besøgte Val di Noto på Sicilien i de sene 90’ere og besluttede sig for, at det ville være et perfekt sted at udfordre sig selv til at lave nye vine. I år 2000 begyndte han at opkøbe mark efter mark, og før han havde set sig om, havde han akkumuleret mere end 50 marker. Det var begyndelsen på Feudo Maccari, som i dag fremtryller den ene pragtvin efter den anden.
Feudo Maccari er beliggende på den sicilianske østkyst, og vingården har 50 hektar beplantet med druestokke, hvoraf nogle er over 30 år gamle. Markerne er plantet på forskellige jordarter samt elevationer, og den vulkanske jord er fuld af vitalitet og næringsstoffer til de planter, som er til stede i økosystemet.
Med ønologisk bistand fra ægteparret Giola Cresti og Carlo Ferrini – ”Italiens bedste Winemaker” - fremtryller Feudo Maccari den ene topanmeldte vin efter den anden.
Fra Grillo-hvidvine (”Olli”, ”Family and Friends”) til Siciliens måske bedste Syrah (”Maharis”) samt 2x solmoden Nero d’Avola (”Neré”, ”Saia”). Suveræn kvalitet over hele linjen! Nero d’Avola er hovedruen i regionen. Druen, der på eminent vis formår at udtrykke en vinmarks specifikke terroir, er i dag en af Siciliens mest interessante druer.
Hvis man besøger vingården, findes der både gæstehuse, vinerier, smagelokaler og vinkældre, man kan tilgå som gæst. Vinmarkerne og naturen går nærmest i et med hinanden i den idylliske dal, hvor den frugtbare vulkanske jord også fremavler appelsin, citron, cherrytomater, oliven og andre grøntsager.
En terroir, som virkelig kommer til udtryk i de lækre vine fra Feudo Maccari.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener