
Domaine Tremeaux Mercurey 1er Cru Les Croichots 2024
“Most people who know Burgundy agree that the very best examples of Mercurey represent the best rapport of quality and price in Burgundy today” – Robert Parker
Robert Parker har talt... Bourgognes allerbedste value finder du i Mercurey!
Mercurey er hovedstaden for Pinot Noir i det sydlige Bourgogne – og hos familieejede Domaine Tremeaux har vi hentet dette fadlagrede pragteksemplar fra kvalitetspyramidens øverste lag...
Her er tale om Pinot Noir fra 50 år gamle vinstokke med rødderne boret dybt ned i den kalkrige undergrund på den perfekt sydvendte, 1er Cru-klassificerede enkeltmark Les Croichots.
"Les Croichots is a small climat at an altitude of 300 meters (984ft), just over a kilometer north of the commune of Mercurey. Adjacent to Les Combins, the vineyard is the same slope with a south facing aspect of which protects the site from cold, northerly winds." – Wine-Searcher
Igennem mere end et århundrede har familien Tremaux forfinet deres arbejde med Meurcureys lokale terroirs – nu under ledelse af far og søn, Gilles og Nicolas, som går til ekstremer for at maksimere vinkvaliteten.
Traditionel hestepløjning mellem vinrækkerne holder jordbunden sund, veldrænet og ventileret. Samtidig fjernes hver anden knop på de frugtbærende ranker, hvilket sænker høstudbyttet og øger kvaliteten af de resterende, håndselekterede druer dramatisk.
I kælderen forkæles flagskibet Premier Cru Les Croichots-flagskibet med 12 måneders tålmodig modning på 228 liters burgundiske egefade, 20 % helt nye og resten 3 år gamle.
Resultatet er ganske enkelt et must try og uden tvivl DK’s bedste køb af Mercurey på topniveau... Stærkt begrænset parti!
Nyd den til steaks, grillede fisk, fjerkræ, lyst kød, charcuteri, rørt tatar, svampe og cremede oste. Server ved 14-17°C
Hvordan smager Domaine Tremeaux Mercurey 1er Cru Les Croichots 2024?
Domaine Tremeaux Mercurey 1er Cru Les Croichots 2024 står elegant kirsebærrød i glasset… Næsen emmer af ungdommelig burgundisk frugt med charmeduft af røde roser, vilde hindbær, skovjordbær og saftige sorte kirsebær, der stråler om kap med terroirets mineralske noter af skovbund og kalksten. Et par slyngture i glasset frigør luksusstrejf af vanilje og ristede kaffebønner fra fadlagringen… Vinen glider velourblød over tungen, mens smagen folder sig ud med spandevis af saftige røde og mørke bær. Komplekse nuancer af af skovbund, lakrids og fadkryddrier løfter eftersmagen op på burgundisk topniveau... En mesterlig Mercurey Premier Cru fra familien Tremeaux! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Hvordan er Domaine Tremeaux Mercurey 1er Cru Les Croichots 2024 fremstillet?
Domaine Tremeaux Mercurey 1er Cru Les Croichots 2024 er fremstillet på 100 % Pinot Noir, som familien Tremeaux håndplukker fra 50 år gamle vinstokke på den 1er Cru-klassificerede og perfekt sydvendte kalkstensmark ”Les Croichots”. I vineriet fremmes frugten ekspressivitet ved 100 % afstilkning samt koldmaceration inden gæringen. Afslutningsvist forkæles 1er Cru-flagskibet Les Croichots med 12 måneders modning på 228 liters burgundiske egetræsfade, 20 % helt nye og resten 3 år gamle.
Druer
Pinot NoirVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage















