
Domaine Michel & Marc Rossignol Beaune 1er Cru Les Teurons 2014
“The best 1er Crus of Beaune, in my view, are Grèves and Les Teurons” - Clive Coastes, Master of Wine
- De to partier Les Teurons 1er Cru 2018 (med VILDE 94-97 point fra Houlberg) blev begge revet væk på rekordtid…!
Når vi nu kan præsentere samme kirsebærsaftige Pinot Noir, og endda i den elegant skovbundsduftende årgang 2014, så skylder vi en kæmpe tak til leverandøren Stéphane Brocard, der er nær ven af familien Rossignol i Volnay.
Som Robert Parker formulerer det, så fremelsker Michel & Marc Rossignol en beundringsværdig finesse og elegance i deres Pinot Noir, og netop Les Teurons fremhæves som familiens måske bedste vin.
Nyd den til grillet fisk, fjerkræ og fuglevildt, oksekød, lyst kød, svamperetter og cremede oste. Server ved 15-17 °C.
Hvordan smager Domaine Michel & Marc Rossignol Beaune 1er Cru Les Teurons 2014?
Klassisk kirsebærrød i glasset. Næsen er særdeles elegant og delikat … med duft af roser, saftige jordbær, kirsebær, granatæblesaft og skovbundsfragmenter. Lidt vanilje og ristede kaffebønner anes i baggrunden. I munden dejlig blød og saftig… Frugten er super delikat og trods 6 år på bagen forbløffende frisk – mums! God længde på den friske og mineralske eftersmag, der klinger af med silkefine tanniner og et krydret stejf af fad. Flot bourgogne! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høstpåret
Domaine Michel & Marc Rossignol Beaune 1er Cru Les Teurons 2014 passer godt til...
Hvordan er Domaine Michel & Marc Rossignol Beaune 1er Cru Les Teurons 2014 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir fra enkeltmarken Les Teurons, der rivaliserer med Grèves om at være Beaunes fineste 1er Cru. Druerne høstes ved optimal modenhed og afstilkes 100% inden gæring på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring. Manuelle ”punch downs” og overpumpninger af mosten sikrer et balanceret udtræk af farve, smag og tannin fra drueskallerne. Efter presingen omstikkes vinen til 228 liters burgundiske egetræsfade (heraf 20% nye), hvor den færdigmodner i 11-18 måneder før frigivelse til salg.
Druer
Pinot NoirOm Domaine Michel & Marc Rossignol
”Rossignol makes very stylish, elegant red wines that are praised for their finesse and elegance”
- Robert Parker
Bag vinen gemmer sig et anerkendt lille familiedomæne i Volnay. Her har familien Rossignol siden 1500-tallet opnået et enestående terroirkendskab, der i den grad skinner igennem i vinene fra familiens blot 6,5 hektar. Michel Rossignol har i en årrække passet og plejet vinstokke for berømte Hospices de Beaune, da han lokalt nyder høj anerkendelse for sit markarbejde og terroirkendskab. Rossignol-vinene fremstilles den dag i dag med stor respekt for traditionen og terroiret, mens lave høstudbytter, frugtbevarende gæring på temperaturstyret ståltank samt lang og kølig modning på op til 20% nye bourgognefade vidner entydigt om opprioritering af kvalitet.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage










