



Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Vieilles Vignes 2018
Denne røde bourgogne er ganske enkelt unik til prisen, hvilket skyldes at vinen er lavet på topdruer fra 45-60 år gamle Pinot Noir-stokke omkring hjembyen Santenay.
Hos Lequin bevarer man de lavtydende gamle stokke, fordi smagskoncentrationen i druerne er unik og er med til at give vinen et højt gemmepotentiale.
Årgang 2018 var et særligt år, hvor vinene fra Santenay og Côte de Beaune ifølge Robert Parker var en tak bedre end de dyre naboer fra Côte de Nuits.
Her får du frisk, elegant og læskende saftig Pinot Noir, der er svær at holde nallerne fra nu, men som også vil belønne dig ved lille ophold i kælderen.
Nyd den til fuglevildt, lette vildtretter, rødt kød, svampe, indmad og cremde oste. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Vieilles Vignes 2018?
Vinen præsenterer sig med sin karakteristiske kirsebærrøde Pinot Noir-farve. Duften udmærker sig med sin sprudlende friskhed og forunderlige aroma-koncentration. Nyd duften af de solmodne kirsebær, jordbær og hindbær, der på fornemmeste vis blander sig med Bourgogne-typiske strejf af skovbund, læder og lakrids fra fadet. I munden lander vinen slubrende frisk med en generøs frugtfylde, der vidner om 2018-årets varme vejr. Lang, nuanceret finish med gode tanniner til at skabe struktur og potentiale til yderligere aldring i kælderen. Kan sagtens drikkes nu, men kan også gemmes +15 år fra høståret.
Domaine Louis Lequin et Fils Santenay Vieilles Vignes 2018 passer godt til...
Om Domaine Louis Lequin

Siden 1604 har den passionerede Lequin-familie lavet vin i Santenay, i det sydlige Cote de Beanue. Hver generation har beriget domænet med ny savoir-faire. Seneste eksempel er Louis Lequin, der i 1993 fik overdraget vingården fra sin far, Jean (manden som tilbage i 1950'erne forsynede det fasionable hotel Waldorf Astoria i New York med udsøgte bourgognevine).
Siden overtagelsen har Louis købt flere topmarker til - og med støtte fra sønnen Antoine har han løftet vinenes kvalitet til det hidtil højeste niveau.
Domaine Louis Lequin & Fils råder i dag over 7 hektar, der fordeler sig på eksklusive appellationer som Santenay, Chassagne-Montrachet, Corton, Nuits Saint Georges, Corton Charlemagne og Bâtard-Montrachet.
Perfektionen starter allerede i vinmarkerne, som familien holder sunde og vitale ved praksisser som organisk gødskning, pløjning og bevarelse af naturligt græs omkring vinplanterne.
I kælderen modner hvidvinene 10-12 måneder på burgundiske egetræsfade i kontakt med de fine gærrester. Rødvinene gærer relativt varmt for at opnå udtrække ekstra karakter og struktur, som forfines ved 12-18 måneders modning på delvist nye fade.
Lagringstiden og andelen af nye fade er nøje tilpasset årgangens og terroirets unikke karakteristika.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Syreindhold