







Domaine Geantet Pansiot Gevrey Chambertin 1er Cru Le Poissenot 2023
“Perched at 350 meters in altitude, just above the prestigious Lavaux Saint-Jacques, the Premier Cru 'Le Poissenot' enjoys an ideal exposure and well-drained limestone soils. This exceptional terroir imparts a striking aromatic intensity to the wine.” – Domaine Geantet-Pansiot
”Le Poissenots lies next to Estournelles St.Jacques, high on the hillside it recieves a cool breeze from Veroilles … It is Geantet-Pansiot who waves the flag for this cru” – The Burgundy Report
The Burgundy Report har talt… Vil du opleve topmålet af Gevrey-Chambertin 1er Cru Le Poissenots formåen – så er det denne version fra Domaine Geantet-Pansiot, der skal slynges i bourgogneglasset.
Vinen har tidligere høstet 95 point fra Robert Parker, og hos La Revue du Vin de France har den været helt oppe at ringe med nær-perfekte 98/100!
Den flotte 2023-årgang holder fanen højt med adskillige ratings oppe i samme burgundiske sfære, hvor du nærmest kun finder Grand Cru!
Her er tale om en mikroproduktion af nummererede flasker fra 60 år gamle vinstokke på 0,62 hektar – der kiler sig ind mellem de berømte 1er Cru-naboer Lavaut-Saint-Jacques og Estournelles-Saint-Jacques. Le Poissenots sydøstvendte orientering giver perfekt frugtkoncentrerede druer, mens den høje beliggenhed sammen med jordbunden rene kalk fuldender smagen med mineralsk rankhed og finesse.
En 4-dobbelt druesortering efterlader et mikroskopisk høstudbytte på 32 hl/ha. Den resulterende powerfrugt forkæles som en Grand Cru – 14-18 måneder på 50 % nye topfade fra Cavin, Berthomieu og lokale Rousseau. Sidstnævnte er flere gange kåret som Meilleur Ouvrier de France – Frankrigs højeste udmærkelse for håndværk.
Familieejede Domaine Geantet-Pansiot i Gevrey-Chambertin er toplistet som et af Bourgognes 141 bedste vinhuse i referenceværket The Great Domaines of Burgundy samt i Benjamin Lewins bog om Frankrigs bedste vinhuse, A Guide to 500 Leading Vineyards. Side om side med andre af Gevrey-Chambertins absolute sværvægtere som Rousseau, Dugat-Py og Mortet.
...
Nyd denne dejlige bourgogne til steaks, fjerkræ, lyst kød, tapas, svamperetter, tatar og cremede oste. Servér ved 14-17°C.
Hvordan smager Domaine Geantet Pansiot Gevrey Chambertin 1er Cru Le Poissenot 2023?
Domaine Geantet-Pansiot Gevrey-Chambertin 1er Cru Le Poissenot 2023 står mørk bourgognerød i glasset… Næsen er nærmest ufattelig elegant med svævende, elegante, æteriske aromaer af rosenblade, viol og mandarin, der møder koncentrerede frugtnoter af skovjordbær, sorte kirsebær og brombær. Under frugten vibrerer spændende strejf af skovbund, læder og kalk – mens fadet fuldender duftbilledet med ristede kaffebønner, lakrids og strejf af bitterchokolade… I munden rammer Le Poissenot igen en smuk balance mellem mørkfrugtet intensitet og kalkstensmineralsk præcision og finesse. Det her er Gevrey-Chambertin med stor personlighed, intens energi og en dyb, terroirdrevet signatur, som løfter Le Poissenot til Grand Cru-lignende højder. Trods vinens ungdom fremstår den allerede nu overbevisende harmonisk i glasset med velintgrerede krydderier og tanniner fra de 50 % helt nye fade. Lang, saftspændt og kalkstensmineralsk finish. Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Smagenoter
Brombær
Jordbær
Kaffe
Lakrids
Våde sten
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine Geantet Pansiot Gevrey Chambertin 1er Cru Le Poissenot 2023 passer godt til...
Om Domaine Geantet Pansiot
“The wines are consistently excellent” – The Great Domaines of Burgundy
“I must say I did not come prepared for quite such an impressive collection as that which Geantet delivered.” – Robert Parker
“A very good source.” – Clive Coates, Master of Wine
“I have been impressed with the Geantet wines over the past 4 to 5 vintages…” – Allen Meadows, Burghound
“Other highlights in Gevrey include Dugat-Py and Geantet-Pansiot – to name a couple of the very best” – Christopher Massie on Wine
“If I don’t have to consider the price I paid, Armand Rousseau and Dugat-Py are still my favorite Gevrey Chambertin. Yet, in terms of value for money, I vote for Geantet Pansiot.” – VinZealot Wine Blog
Som talrige anmeldercitater cementerer, hører familieejede Domaine Géantet‑Pansiot i dag til blandt Gevrey-Chambertins – ja, hele Bourgognes – mest profilerede og anerkendte vinproducenter. Siden Edmond Géantet og Bernadette Pansiots spæde opstart med 3 hektar vinmarker i 1954, er familiedomænet under sønnen Vincent og barnebarnet Fabien vokset til 21 ha – fordelt på prestigefyldte appellationer som Gevrey‑Chambertin, Chambolle‑Musigny og Marsannay.
I Master of Wine Benjamin Lewins hovedværk om Frankrigs bedste vine, A Guide to 500 Leading Vineyards, optræder Domaine Geantet-Pansiot blandt Côte de Nuits førende vinhuse – side om side med otte andre sværvægtere fra Gevrey-Chambertin: Pierre Damoy, Claude Dugat, Bernard Dugat-Py, Sylvie Esmonin, Fourrier, Denis Mortet, Trapet og Armand Rousseau.
Også i referenceværket The Great Domaine of Burgundy finder vi Domaine Geantet-Pansiot blandt Bourgognes 141 bedste producenter – håndplukket blandt 3577 domæner, 266 negocianter og 16 kooperativer. Så er niveauet ligesom sat?
Hemmeligheden bag nogle af Bourgognes største vine starter i marken, hvor familien råder over mikroparceller med meget gamle vinstokke, der dyrkes bæredygtigt – uden herbicider og unødvendig kemi. Ved høsten sorteres druerne hele fire gange (!) – så frugten og terroiret kan skinne i hver eneste vin. Selv husets på papiret ydmyge Coteaux Bourguignon er en mikroproduktion af nummererede flasker fra tudsegamle vinstokke på 1,30 hektar – med et for appellationen uhørt lavt udbytte på 40 hl/ha. Fik vi nævnt, at vinen modner 14-18 mdr. på egefade – 20 % helt nye? Kend din bourgognemester på basisvinen!
Géantet-Pansiot sværger til præcision og håndværk i kælderen, hvor intet overlades til tilfældet. Hver eneste klase håndhøstes, og druerne afstilkes nænsomt – bær for bær – som familien selv kalder for deres ‘kaviar’. I samspil med en kølig maceration før gæringen fremelsker Vincent og Fabien således den aromatisk rene, harmoniske og frugtdrevne karakter, der er blevet et kendetegn – og adelsmærke – for husets vine. Fermenteringen sker spontant med terroirets og kælderens naturligt forekommende gærstammer.
Den malolaktiske gæring finder sted under den 14–18 måneder lange modning på franske egetræsfade – hvoraf 20-50 % er nye. Fadene udvælges udelukkende fra højt respekterede tonnellerier som Cavin, Berthomieu og – ikke mindst – lokale Rousseau fra Gevrey-Chambertin, der også leverer til Domaine Leflaive og flere gange er kåret som Meilleur Ouvrier de France (Frankrigs højeste udmærkelse for håndværk). Under modningen holdes vinen i tæt kontakt med gæren, og der foretages regelmæssig bâtonnage (omrøring af bærmen), hvilket bidrager til den elegante, afrundede og silkebløde tekstur, der kendetegner domænets vine – uden hårde kanter, men med præcision, nerve og udsøgt balance.
Præcis hvad vinelskere verden over forventer af Bourgognes absolutte elite.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener