
Domaine Anita Chénas Les Brureaux 2025
Efter flere år i træk med flotte 95 point hos James Suckling er en af de største vine fra Cru Chénas landet i den store 2025-årgang, der hyldes for sin exceptionelt høje frugtkvalitet.
Bagsiden af medaljen ved den nye årgang er, at Domaine Anita og regionens andre producenter har kunnet høste langt færre druer end normalt…
“Heatwaves and drought have severely reduced volumes in Beaujolais, resulting in the smallest harvest since 2012.” – L’Atelier du Vin
Som resultat er vi kun tildelt 20 kasser af denne pragtvin! Anita Neveu er så kompromisløs med sin kvalitet, at hun laver 2 vine fra topmarken Les Brureaux, som er et af 12 særligt navngivne terroirs i Chénas.
Les Brureaux, som vi sælger her, er Anitas absolutte Chénas-flagskib. Vinen kommer fra 50-70 år gamle og ultratæt beplantede buskvine, der giver et mikroskopisk høstudbytte af bittesmå bær. Det resulterer i en imponerende høj frugtkvalitet. Vi tør slet ikke tænke på, hvad tilsvarende kvalitet, omdømme og ratings koster nogle få kilometer mod nord i det hypede Bourgogne…
”Chénas, along with Moulin-à-Vent, is one of the most highly-regarded Beaujolais cru wines” – Wine-Searcher
Det er vine som denne, der gør Anita til tidens nok bedste vinmager i Beaujolais… Glæd dig!
…
Nyd den til fransk charcuteri, fjerkræ, lyst kød, grøntsager, fyldige salater og oste. Servér ved 14-17°C
Hvordan smager Domaine Anita Chénas Les Brureaux 2025?
Domaine Anita Chénas Les Brureaux 2025 toner fed og mørklilla frem i glasset… Næsen er imponerende intens med en sand duftparade af nyplukkede violer, knust granit, vilde hindbær, røde og sorte kirsebær, kalkstøv, chokolade, aromatisk peber, provencalske urtekrydderier og engelsk lakrids… I munden er denne Beaujolais Cru helt og aldeles uforglemmelig! Tonsvis af lækre bær og engelsk lakrids rammer tungen svøbt i en fed, cremet, næsten sexet tekstur, og nede under det tunge frugtlag gemmer sig en spændende mineralsk og urtekrydret dybde. Trods koncentrationen og de madvenlige tanniner formår Anita på elegant vis at bevare et nærmest legende, svævende udtryk i den lange eftersmag, der klinger friskt og mundrensende af. Genial Chénas! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Domaine Anita Chénas Les Brureaux 2025 passer godt til...
Hvordan er Domaine Anita Chénas Les Brureaux 2025 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Gamay, der håndhøstes fra over 50-70 år gamle buskvine på den mergelholdige enkeltmark Les Brureaux, det måske fineste af alle voksesteder i Beaujolais Cru’en Chénas. Vinen er lavet med 100% afstilkede druer. Under den 13 dage lange gæring foretages pigeage som i Bourgogne. Skånsom presning. Vinen moder ca. 6 mdr. på betontank samt 4 mdr. på flaske før frigivelse.
Druer
GamayOm Domaine Anita

Anita Neveu er fransk vins nye Superwoman! Ingen over og ingen ved siden af...
Som professionel cykelrytter trampede hun pedaler. Nu tramper hun druer, laver frådende lækre rødvine og har som den første vinbonde i Beaujolais krydset den højeste tinde:
- 4. marts 2023 skriver Coeur de Vigneronne 2021 historie, da Domaine Anitas flagskib og hjertebarn bliver den første Beaujolais med 100 point fra James Suckling. Nogensinde.
- 7. marts 2024 er der 100 nye point til Coeur de Vigneronne 2022, som bliver udsolgt verden over, før vi når at få flasker.
Franske Anita Neveau er født og opvokset i Bresse, ikke langt fra Beaujolais. Det lå dog ikke i kortene, at Anita skulle dyrke vin. Hendes første store passion var cykling, som hun dyrkede professionelt. I 1990'erne introduceres hun dog for alvor til vinens verden og griber muligheden for at producere egne vine i Beaujolais. Lige siden har Anita trampet druer fremfor pedaler.
Anita har kastet sig over vindyrkningen med samme passion og ambition, som bragte hende på det franske VM-hold i cykling. I 2015 gik hun solo og etablerede sit eget vinhus, Domaine Anita, der er beliggende mellem Chénas og Moulin à Vent.
Her forfølger Anita med nærmest uudtømmelig energi sin vision om at skabe terroir-drevne rødvine af allerfineste kvalitet. Domaine Anita høster druer fra 18 hektar, der består af egne og forpagtede marker i prestigiøse Cru’er som Moulin à Vent, Morgon, Chénas og Fleurie.
Anita råder over jordparceller på nogle af de mest prestigiøse lieux-dits i Beaujolais: ”Les Caves” og ”Rochelle” i Moulin à Vent, ”Moriers” og ” ”Poncié” i Fleurie samt ”Chateau-Gaillard” i Morgon og ”Les Brureaux” i Chénas. Markerne er velsignet med 40 til over 100 år gamle buskvine, hvis dybe rødder og høje beplantningstæthed giver få og små druer med et enormt kvalitetspotentiale, der fremmes yderligere ved grøn høst. Af de selekterede topdruer skaber Anita sin serie af dybt autentiske og flot anmeldte enkeltmarksvine.
I vinkælderen har Anita prominent hjælp fra Guy Marion, der som pensioneret chefønolog og højrehånd for Georges Duboeuf har vinificeret mere end 50 vinhøste i Beaujolais. Anitas sparringspartner og mentor bidrager således med et enestående kendskab til Beaujolais’ mange terroirs.
Alle vine gærer frugtbevarende ved 20-25C° for en ren og autentisk gengivelse af druesort og terroir.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode





















