



Clos de L'Oratoire Saint-Emilion Grand Cru Classe 2020 ØKO i trækasse
Saint Emilion Grand Cru Classé fra årgang 2020 har virkelig x-faktor! Her får du Clos de l’Oratoire fra den berømte von Neipperg-familie, der siden det 13. årh. har været forbundet til vindyrkning i Bordeaux.
Foruden Clos de L’Oratoire ejer Stephan von Neipperg også det ikoniske Château Canon la Gaffeliere, der nyder status som 1er Grand Cru Classé B. Man ved kort sagt godt, hvordan stor Saint-Émilion skal frembringes.
Clos de L'Oratoire hører til på Saint-Emilions nordøstlige skråning med godt 13 hektar vinmarker, hvoraf de 80 % er beplantet med Merlot, der har de perfekte forhold i den lerede undergrund.
I årgang 2020 Clos de L’Oratoire leverer Cru Classé-vinen et ekstra stort niveau af power og smagsintensitet, da man holder høstudbyttet nede på blot 36 hektoliter pr. hektar.
James Suckling kvitterer med sin højeste rating – 96 – siden drømmeåret 2016. Det siger ikke så lidt om kvaliteten. Et must-buy i Saint-Émilions store årgang 2020.
Ved køb af 6 flasker leveres vinen i original trækasse.
Om Clos de l'Oratoire
Clos de l’Oratoire kan datere sin historie tilbage til det 19. århundrede, hvor ejendommen delte ejere med Peyraud, det nuværende Chateau Peyrau. Négociant-familien Beyrot var de stolte indehavere af de to ejendomme, der dengang hørte sammen – eller i hvert fald blev styret i tæt sammenhæng med hinanden.
Under opdateringen af klassifikationen i 1969 fik man dog for alvor øje på kvaliteten af markerne hos den ene, de to ejendomme blev adskilt helt, og Clos de l’Oratoire blev opgraderet til Grand Cru Classé. Den nuværende ejer er ingen mindre end karismatiske Stephan von Neipperg, der udover at være den lykkelige indehaver af en række chateau’er i Bordeaux, også er udstyret med en grevetitel.
Greven er notorisk kendt for at klæde sig som en anden Max von Sydow. Neipperg er en af de mere skæve personligheder i Bordeaux, både kendt og kontroversiel, og hans vin La Mondotte provokerer og begejstrer anmelderne i flæng, mens hans udtalelser, der ofte er tykt ladede med ironi og sarkasme, er med til at skaffe ham popularitet blandt folk og gøre ham vellidt i hele Saint-Emilion! Kedelig er Neipperg i hvert fald ikke…
Neipperg er dog også en dygtig mand, som har formået at forny både Clos de l’Oratoire og Chateau Canon la-Gaffeliére - en anden af hans ’’ejendele’’ - ved at gennemføre en gevaldig modernisering af faciliterne og udstyret. Konsulterende ønolog på stedet er legendariske Stephane Derenoncourt, som er med til at opretholde det høje niveau. Omkring 90 % af produktionen er dedikeret til Merlot, mens resten består af Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener