Hvordan smager Château Cantemerle Haut-Médoc 5. Cru Classé 2017?
Mørk og dramatisk dragende med friske lilla nuancer. Næsen lover decideret mirakuløs Médoc… med dyb og kompleks duft af kandiserede rosenblade, viol, grøn peber, solbær, blommer, mynte og eukalyptus, som efter et par rundture i glasset åbner op for attraktive fadnoter af sød pibetobak, cedertræ og ristede kaffebønner. Vinen lander silkeblød på tungen, inden smagen folder sin urtede og luksuriøse solbærmagi flot ud i munden. Afslutningen er fornemt orkestreret med perfekt afstemt fadkrydderi og hyperelegante tanniner. Indiskutabelt Cru Classé-niveau... Bravo! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Château Cantemerle Haut-Médoc 5. Cru Classé 2017 passer godt til...
Hvordan er Château Cantemerle Haut-Médoc 5. Cru Classé 2017 fremstillet?
Vinen er fremstillet på et klassisk Médoc-blend af 64% Cabernet Sauvignon, 27% Merlot, 5% Cabernet Franc og 4% Petit Verdot. Forkælet med 12 måneder i barriquefade, heraf 40% helt nye.
Om Chateau Cantemerle
Chateau Cantemerle ligger omgivet af en naturskøn park i den sydlige del af Médoc, nær landsbyerne Macau og Ludon, og er en af de ældste ejendomme i Bordeaux. Slottets beplantninger dækker 92 ha, hvor Cabernet Sauvignon udgør størstedelen.
Gennem tiden har slottet tilhørt familierne Villenues og Dubos, men er nu blevet overtaget af det store forsikringsselskab SMABTP. Det varierede landskab og et unikt ’terroir’ er med til at skabe vine, der både er komplekse og elegante. Vinene fra Chateau Cantemerle lever til fulde op til deres status som 5. Cru Classé, som de har beholdt siden 1855.
Efter salget til SMABTP var der behov for renoveringer og nye beplantninger, og Chateau Cantemerle står nu skarpere end nogensinde før. Resultatet er vine, der scorer helt op til 96 point hos James Suckling.
Grand Vin: Château Cantemerle, 5. Cru Classé (1855 Médoc & Graves) 
2. Vin: Les Allées de Cantemerle 
Beliggenhed: Macau, Haut-Médoc 
Beplantet areal: 92 ha 
Plantede druesorter: 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot, 6% Cabernet Franc, 4% Petit Verdot
Fadmodning: 12 mdr. 50% ny barrique
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype












