





Chateau Puech Haut Le Loup Du Pic 2020
Wow... 96 points til den nye "Loup du Pic fra" Sydfrankrigs førende vinproducent! Og i november 2024 hyldet af Din VinGuide som en af markedets allerbedste julevine til andestegen...
Languedoc er Frankrigs suverænt største vinregion med næsten en kvart million beplantede hektarer. De bedste vine finder vi i appellationen Pic Saint Loup, der er opkaldt efter det store bjerg i området af samme navn.
”Loup-du-Pic” er en er skabt af Château Puech-Haut, der er udråbt af Robert Parker som Langedocs og Sydfrankrigs måske bedste producent. Du kan godt begynde at glæde dig! 50 % af vinen bliver modnet på egetræsfade og det giver en perfekt balance mellem ren, smooth, solmoden bærfrugt og dybe fadkrydrede noter samt bløde tanniner.
Tidligere kåret som ugens vinhit i Vinexpressen og nu hjembragt i topårgangen 2020, der scorer hele 96 points hos Mad & Monopolet.
Er du normalt til Châteauneuf du Pape og store Rhône-vine, så gør dig selv og din pengepung en tjeneste og sæt proptrækkeren i ”Loup-du-Pic”.
Nyd den til lam, grillede steaks, simremad, gris, vildtkød og andesteg. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Chateau Puech Haut Le Loup Du Pic 2020?
Vinen er intens violet i glasset og imens man skænker, kan man mærke de lækre aromaer stige til vejrs i form af knuste violer, hindbær, mørke blommer, brombær, sorte kirsebær samt krydrede garrigue-noter og peberkorn. Fadet giver sig også til kende med sødmefulde vaniljestrejf samt lidt røg og chokolade. Vinen lander i munden med stor power og intensitet – det her er virkelig en vin, der vil ud over rampen! De mørke bær spiller smukt sammen med de tørrede krydderurter, der giver plads til lidt oliven og læder. Tanninerne er finpolerede takket være de mange soltimer i Languedoc. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Chateau Puech Haut Le Loup Du Pic 2020 passer godt til...
Om Chateau Puech-Haut
“Easily one of the top estates in the Languedoc (if not southern France) … They produce a number of cuvees, with their entry level efforts representing superb values, and their top cuvees being able to stand toe to toe with the greatest wines in the world." - Robert Parker
Verdensklasse kommer ikke flyvende, og slet ikke til Languedoc! Da industrimagnaten Gerard Bru i 1980 købte sine første 25 hektar land i St-Drézéry, 10 km nordøst for Montpelllier, var der ingen vinplanter på stedet. Til gengæld havde terroiret potentiale til at producere vin i verdensklasse. I 1990 var arealet klar til beplantning, og tre år senere var første årgang af Chateau Puech-Haut på markedet.
Gerard Bru er ikke en mand, der gør tingene halvt. Da Chateau Puech-Haut var uden slotsbygning, købte han simpelthen præfekturet i Montpellier - og fik det flyttet og genopført på egen grund. Til vingården lod han desuden hente verdens største vintønde på 300.000 liter - og verdens mest berømte ønologiske konsulent, Michel Rolland fra Bordeaux. Sidstnævnte blev i 2008 udskiftet med Philippe Cambie, der laver vin for mere end 15 producenter i Chateauneuf-du-Pape. I 2017 overtog Gerard Bru Chateau Lavabre i det prestigiøse nabodistrikt Pic-St-Loup.
Med Chateau Puech-Haut og Chateau Lavabre laver Gerard Bru & Co. vin fra hele 250 hektar. En dybt imponerende bedrift, når man tager i betragtning, at selv de to vingårdes ”entry level”-vine vader i 90-95 point ratings hos de store anmeldere!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener