
Chateau Fongaban Puisseguin Saint-Émilion 2016
Alle taler om 2016. En enestående stor bordeauxårgang, der i St-Émilion og hos naboen Puisseguin vurderes ”Outstanding”. Kvaliteten fornægter sig ikke i denne flot anmeldte perle af en Puisseguin, der tilmed er certificeret økologisk.
Vinen er skabt af den talentfulde vinmager Pierre Taïx, som med sin serie af topratede rødvine gør det klart, at satellitkommunen Puisseguin sagtens kan spise kirsebær med de store i St-Émilion. Topvalue!
Nyd vinen til stegt andebryst, steaks, fuglevildt, lam og charcuerie. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Chateau Fongaban Puisseguin Saint-Émilion 2016?
Mørk og intens i glasset. Næsen lover stor St-Émilion med overdådig duft af violer, jordbær, kirsebær og solbær, der smukt suppleres af mineralske skovbundsnoter samt kaffebønner, lakrids, og cigarkasse fra fadet. I munden lækker svulstig med mørk, let krydret bærfrugt, der lægger sig blødt på tungen. Den lange finish klinger af med hints af chokolade, kaffe og silkebløde tanniner. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Hvordan er Chateau Fongaban Puisseguin Saint-Émilion 2016 fremstillet?
Chateau Fongaban Puisseguin St-Émilion 2016 er fremstillet på 78% Merlot og 22% Cabernet Franc. Vinen er baseret på økologisk dyrkede druer, for producenten Pierre Taïx er laver vin med respekt for naturen og miljøet. For at højne vinkvaliteten holdes høstudbyttet fra de 30 år gamle vinstokke helt nede på 40 hl/ha – som hos berømte topslotte i St-Émilion.
Druerne håndhøstes fra 8 hektar, der fordeler sig på to forskellige terroirs. Et plateau med kalkholdigt ler samt skråninger af kalksten. En omhyggelig dobbeltsortering af de afstilkede druer sikrer, at kun druer i absolut topkvalitet finder vej til den færdige vin. Mosten gærer på beton- og ståltank med frugtbevarende temperaturstyring. Vinen tilføjes herefter afstemt fadkrydderi gennem 12 mdrs. modning på 1-2 år gamle franske egetræsfade.
Om Chateau Fongaban
Chateau Fongaban drives i dag af den unge og talentfulde Pierre Taïx, hvis bedstefar købte slottet tilbage i 1932. Som vinmager er Pierre kendetegnet ved en sund blanding af ambitiøsitet og miljøbevidsthed. I respekt for naturen er dyrkningen omlagt til økologi, hvilket har gavnlig effekt på terroirets mikrobiologi – og i sidste ende druekvaliteten.
Pierre har således erfaret, at familiens økologiske vine udviser større aromatisk koncentration end tidligere. Vinkvaliteten afspejler sig i flere og flere +90 ratings hos de store internationale anmeldere.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener





