
Chateau Fombrauge St-Émilion Grand Cru Classé 2015
Dette historiske vinslot, hvor der har været dyrket vin siden 1500-tallet, er opkaldt efter en tidligere ejer, parlamentarikeren Dumas de Fombrauge.
I perioden 1986-1998 var Fombrauge rent faktisk danskejet, men først da den velhavende vinkøbmand Bernard Magrez tog over i 1999, fik vinkvaliteten for alvor et løft. Bernard Magrez, som ejer op imod 40 vinslotte i Bordeaux, har en forkærlighed for at få underpræsterende slotte til at ”performe”.
Samarbejdet med ønologen Michel Rolland har været stærkt medvirkende til, at Fombrauge i 2012 blev forfremmet fra Grand Cru til Grand Cru Classé. Rutinemæssig ”grøn høst” er med til at holde høstudbyttet lavt og druekvaliteten høj. Der sorteres druer med hård hånd i vineriet, så kun ca. halvdelen af høsten finder vej til Fombrauges Grand Vin.
Siden år 2000 har Fombrauge fremstillet en kostbar og ofte flot anmeldt specialcuvée, Château Magrez Fombrauge.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Proptype







