



Chateau D´Issan Margaux 3.Cru Classé 2021 i trækasse
Wow… 97 point fra Tastingbook og 96 point fra James Suckling. Châtaeu d’Issan er blandt Margaux’ suverænt bedste vine i 2021 og vi har netop hentet et parti til helt exceptionel spotpris takket være den verserende afsætningskrise i regionen.
Der kan ikke herske nogen som helst tvivl om, at slottets Châteaud d’Issans ”Grand Vin” hører til de mest forbedrede Margaux-vine set over de seneste 25 år. Bordeaux-guruen Jane Anson går så langt som til at sige, at slottet burde have status af 2. Cru Classé, når man smager kvaliteten i glasset.
Det idylliske gamle slot fra 1600-tallet, med voldgrav og hele pivtøjet, nyder ligesom konkurrenterne fra Château Margaux og Palmer godt af dybe veldrænede grusbanker samt en nærmest ubetalelig beliggenhed tæt på Gironde-flodmundingens gunstigt temperaturmodererende vandmasser.
Her har Cruse-familien været ved roret siden 1945, men først siden midten af 1990’erne har slottets topvin for alvor levet op til sin fornemme status af 3. Cru Classé. Man har minimum investeret 10 millioner € i genplantninger, forbedrede dræningsforhold, lavere høstudbytte samt en opdatering af vineri og vinkælder, hvilket har katapulteret kvaliteten helt frem i første række.
Drueselektionen er klart blevet mere kræsen, og siden 1995 er druer fra yngre vinstokke eksempelvis forbeholdt den frugtige andenvin ”Blason d’Issan”.
2021 er blot det andet år i historien, hvor man anvender alle 5 tilladte druesorter i det endelige blend. 65 % Cabernet Sauvignon, 30 % Merlot, 2 % Cabernet Franc, 2 % Malbec og 1 % Petit Verdot bliver modnet i 18 måneder på 50 % nye franske egetræsfade.
Resultatet er essensen af Margaux… og samtidig et kvalificeret bud på appellationens bedste value-for-money!
Nyd den lækre Margaux til saftige steaks, kalv, gris, fuglevildt, kraftige tapas og modne oste. Servér ved 16-18°C
Chateau D´Issan Margaux 3.Cru Classé 2021 i trækasse passer godt til...
Om Chateau d'Issan
Beliggenhed: Margaux
2. Vin: Blason d’Issan
Beplantet areal: 44 ha
Plantede druesorter: 65 % Cabernet Sauvignon og 35 % Merlot.
Fadmodning: 18 mdr. på 50 % nye barrique-fade
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold