
Château de Melin Hautes Côtes de Beaune Blanc 2024 BIO
Flere gange guldvinder hos Burgondia. Skabt med samme andel nye fade som i slottets kostbare topvine fra Meursault og Puligny-Montrachet... Det her er ganske enkelt en herlig hvide bourgogne fra Côte de Beaunes bakkede bagland!
Blot et par kilometer fra de verdensberømte vinmarker i Meursault toner majestætiske Château de Melin frem i horisonten – det historiske 1500-tals slot mellem bourgognelandsbyerne Auxey-Durresses og Saint-Romain.
Her har lokale vinbønder gennem syv generationer dedikerede de omkringliggende marker til fremstilling af lækre bourgognevine. I 1968 begynder Claire og Jean-Claude Derats at opkøbe små parceller i Côte de Beaune og Côte de Nuits. Siden 2000 har sønnen Arnaud fortsat udvidelsen, så slottet i dag råder over 28 økologisk cetificerede hektar.
"Some of Burgundy's most interesting wines today" - Wine Enthusiast
Grundet den globale opvarmning strømmer topnavne som Méo-Camuzet, Liger-Belair og Leflaive til Bourgognes høje skråninger, Hautes-Côtes, hvor druernes modningsbetingelser og dermed vinkvaliteten forbedres nærmest år for år.
Et perfekt eksempel er denne dugfriske Hautes Côtes de Beaune Blanc 2024, som Arnaud Derats, sammen med sønnerne Thomas og Guillaume, i kælderen forkæler efter alle bourgognekunstens regler.
Det siger alt om seriøsiteten, at halvdelen af mosten gærer på 228 liters burgundiske fade, og at 60 % af den færdiggærede modnet 10 måneder på små fade.
15 % af fadene er helt nye – samme andel som i slottets langt dyere topvine fra Meursault Les Grands Charrons og Puligny-Montrachet La Corvée des Vignes… Vi er tildelt sølle 25 kasser!
…
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, grillet fjerkræ, cremet pasta, svamperisotto og nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Château de Melin Hautes Côtes de Beaune Blanc 2024 BIO?
Den hvide højlandsbourgogne glimter sart gylden i glasset… Næsen er pakket med elegante aromaer af hvide blomster, saltet grapefrugt, hø, våde kalksten, pære og fersken, der gemmer på fine strejf af smør, nødder, ristet toast og lemon curd fra fadlagringen… På tungen let smørcremet i teskturen, mens det højliggende terroir byder på en kølig friskhed og mineralitet, der virkelig klæder den delikate Chardonnay-frugt. Smukt balanceret hvid bourgogne. Eftersmagen er lang og nuanceret med elegante fadkrydderier og Puligny-Montrachet-lignende mineralitet. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Fersken
Grapefrugt
Hvide blomster
Nødder
Vanilje
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Château de Melin Hautes Côtes de Beaune Blanc 2024 BIO passer godt til...
Hvordan er Château de Melin Hautes Côtes de Beaune Blanc 2024 BIO fremstillet?
Hautes Côtes de Beaune Blanc 2024 BIO er fremstillet på 100 % Chardonnay, som Château de Melin høster fra egne, økologisk certificerede kalkstensmarker i Côte de Beaunes højtliggende bagland. Vinificeringen sker som en spontangæring med terroirets og vinkælderens naturligt forekommende gærstammer. Halvdelen af mosten gærer på 228 liters burgundiske egetræsfade, mens den resterende druesaft vinificeres på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring ved 20°C. Efter endt gæring modner 60 % af vinen 10 måneder på 228 liters burgundiske egetræsfade. 15 % af disse fade er helt nye – samme andel som i slottets langt dyere topvine fra Meursault og Puligny-Montrachet. 40 % lagrer på ståltank, som føjer friskhed og ren frugt til det endelige blend.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
























