
Chateau Baret Pessac-Leognan Blanc 2021
“Bordeaux 2021 – buy white! But the real takeaway from what I tasted is that 2021 is an absolutely brilliant vintage for white bordeaux” – Jancis Robinson
“Superb” – Wine Enthusiast Vintage Chart (årgangsbedømmelse, hvid bordeaux 2021)
Fadlagret hvid Bordaux fra Château Baret i den gigantiske hvide årgang 2021! Et eminent klassekøb fra et terroir og med ratings snublende tæt på Grand Cru Classé!
Meget sigende for niveauet ligger samme vin fra samme årgang til priser mellem 200 og 275 DKK ude i verden... Vi har skaffet et mikroparti fra den suverænte årgang 2021, der leverede svingende rødvinskvalitet, men til gengæld frembragte helt eventyrligt gode hvidvine. Gør som Jancis Robinson siger og "køb de hvide"!
Efter næsten 5 år på fad og flaske kan vi præsentere dette perfekt kældermodnede parti – indkøbt under afsætningskrisen i Bordeaux med en stor, som vi nu kan sende videre til vores hurtigste kunder…
Kvaliteten er langt fra tilfældig. Château Baret ligger på dybe grusbanker i Pessac-Léognans første og mest historiske vinzone, set fra Bordeaux by, side om side med berømte naboer som Haut-Brion og Pape Clément.
Slottet har siden 1867 tilhørt den legendariske vinfamilie Ballande, der sideløbende driver Château Prieuré-Lichine 4. Cru Classé i Margaux.
Chateau Baret 2021 er skabt udelukkende på Sauvignon Blanc, der tilføres krydret kompleksitet fra gæring og modning på franske barriquefade – 20 % helt nye!
Resultatet? Forestil dig et vinøst fransk topmøde mellem Sancerres mineralitet og Puligny-Montrachet fadlagrede elegance.
"The white wine is attractive, with considerable weight" – Stephen Brook, The Complete Bordeaux
En sublim og elegant hvidvin, der – præcis som de store hvide bourgogner – fortjener selskab af lækker mad.
...
Nyd den til grillede fisk og skaldyr, stegt fjerkræ, sushi, lette tapas, svamperetter, asparges og modne oste. Servér ved 10-13°C
Hvordan smager Chateau Baret Pessac-Leognan Blanc 2021?
Château Baret Blanc 2021 står perfekt lys gylden i glasset… Duften oser af klasse med intense og samtidig delikate aromaer af hyldeblomst, frisk lime, grønne æbler, våde sten, nyslået græs, ananas og fersken, der på smukkest vis er indhyllet i komplekse noter af brioche, ristede hasselnødder og vanilje fra den eksklusive fadlagring... I munden fremstår vinen cremet og koncentreret med en flot teksturel rigdom, der vækkes til live med topårgangens forbløffende ungdommelige, vibrerende mineralitet. Eftersmagen er lang og nærmest burgundisk kompleks med Puligny-lignende finesse og perfekt integreret fadkrydderi. Det her er stor hvid Bordeaux – til en brøkdel af normalprisen! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Hvordan er Chateau Baret Pessac-Leognan Blanc 2021 fremstillet?
Château Baret Pessac-Leognan Blanc er i topåret 2021 skabt på 100 % Sauvignon Blanc, som i perioden 29/8 til 4/9 er håndhøstet fra 25 år gamle vinstokke på slottets grusholdige terroir – af den særlige type, som frembringer nogle af Pessac-Léognans største vine. For at bevare druernes friskhed og aromatiske intensitet håndhøstes alle klaser i de kølige morgentimer. Bag vinificeringen står ønologen Christophe Ollivier, der førhen var del af teamet hos den legendariske vinprofessor Denis Dubourdieu – ”The Pope of White Wine”. Inden gæringen foretages en koldmaceration, hvor skindet afgiver ekstra aromaer til mosten. Herefter omstikkes mosten til gæring på franske egetræsfade for optimal integration af frugt og fad. Vinen lagrer herefter i 10 måneder på luksuriøse barriquefade, heraf 20 % helt nye. Under modningen omrøres de fine gærrester med manuel bâtonnage – en eksklusiv burgundisk teknik, som tilfører vinen ekstra fylde, rundhed og kompleksitet.
Druer
Sauvignon BlancVindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener





