
Chateau Abelyce Saint Emilion Grand Cru 2015
En hastigt opstigende stjerne i St-Émilion… Spørgsmålet er ikke om, Abelyce bliver forfremmet til Cru Classé, men hvornår?
Her skaber den passionerede Amélie sit elegant silkebløde og stærkt anmelderroste Merlot-blend, der i topåret 2015 læner sig tæt op ad Grand Cru Classé-kvalitet.
Nyd den til grillede steaks, lam med urter, and, vildtkød, charcuteri og modne oste. Servér ved 16-18 °C
Hvordan smager Chateau Abelyce Saint Emilion Grand Cru 2015?
Mørk kirsebærrød. Den sensuelle og intense næse lokker med parfumerede noter af viol, pebermynte, blommer, kirsebær og solbær, som akkompagneres elegant af trøfler, chokolade, cedertræ og ristede espressobønner fra fadet. Vinen lander blød og indsmigrende på tungen, inden de lækre frugt- og fadnoter folder sig sublimt ud i munden. Eftersmagen er lang og usædvanligt flot nuanceret med fine, fine, kærtegnende tanniner. Fremragende St-Émilion! Drik nu, eller gem +15 år fra høståret.
Hvordan er Chateau Abelyce Saint Emilion Grand Cru 2015 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 70% Merlot, 20% Cabernet Franc og 10% Cabernet Sauvignon, som Amélie Aubert høster fra sine 10,5 hektar med 45 år gamle vinstokke i samme terroir-zone som Cru Classé Monbouquet. Markerne dyrkes med fokus på bæredygtighed og uden kemi. De gamle vinstokke giver et naturligt lavt høstudbytte af meget højt niveau. Amélie gør alt for at fremme vinens frugt, hvorfor hun lader 40% af vinen gære frugtbevarende og modne på ståltank. De resterende 60% forædles ved modning på helt nye franske barriquefade af flere typer og i flere risntningsgrader.
Om Maison Montagnac
I 2004 skabte Amélie sit helt eget ambitiøse projekt. Hun købte flere hektar vinmarker i Saint Sulpice de Faleyrens, ikke langt fra Grand Cru Classé Château Monbousquet. Det blev starten på Château Abelyce, der er opkaldt efter hendes to børn: Jean-Abel og Alice. Château Abelyce er hendes ”tredje barn”, som allerede høster så stor anerkendelse, at der formentlig snart kommer til at stå Grand Cru Classé på etiketten.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener





