





Champagne Tsarine Blanc De Blancs 2019
Vanvittig Vintage Champagne fra 2019... Skabt på 100 % Chardonnay-druer fra de fire Grand Cru-landsbyer Avize, Cramant, Le Mesnil Sur-Oger og Oger.
Tsarine er navnet på en spændende serie af højt anlagte prestige-cuvéer fra det legendariske Chanoine Frères, der med sin etablering tilbage i 1730 – blot ét år efter Ruinart – står blandt de ældste af alle champagnehuse.
I 1991 kom Chanoine Frères i særligt gode hænder hos de navnkundige champagnelegender Bruno Paillard og Philippe Baijot, der efterfølgende har løftet kvaliteten til det nuværende niveau.
Historien bag Champagne Tsarines iøjnefaldende flakon starter i 1996 under en middag på restaurant ”le Chardonnay” i Reims. Med inspiration fra kurverne på en gammel karaffel skitserer Philippe Baijot designet af en flakon, som skal legemliggøre den tidløse elegance, han efterstræbter i sine allerfineste champagner. Trods vanskeligheder med at realisere drømmen om den perfekte flaske finder Philippe omsider frem til en dygtig venetiansk glasmager, som bliver hans eksklusive leverandør.
Denne Blanc de Blancs er en del af Tsarines "Special Collection" og indeholder druer fra særdeles berømte Grand Cru-landsbyer. Den delikate most får luksuriøs behandling i kæleren med hele 5 års modning i kontakt med de fine gærrester, hvor de ædle aromaer af brioche og ristet brød udvikles.
Vi er kun tilddelt ganske få kasser af denne verdensklasse-Champagne. Først til mølle!
...
Nyd den som et luksuriøst velkomstglas eller til appetizers, sushi, fisk og skaldyr, rogn og kaviar, røget laks, fjerkræ, tapas, brunch og cremede oste. Servér ved 8-10°C
Hvordan smager Champagne Tsarine Blanc De Blancs 2019?
Champagnen står elegant lysegul i glasset med fine grønne reflekser og en vedvarende strøm af små, elegante bobler… Næsen åbner raffineret med friske citrusfrugter, moden abrikos og lindeblomst, der får ekstra sødmefuld dybde fra nuancer af frugtpasta. Med lidt luft udvikler duften sig smukt med komplekse strejf af brioche og sprøde kiks. På tungen er vinen levende, silkeblød og præcis med kandiseret citrus og citron i front, mens den lange flaskemodning tilfører ristede og let nøddeagtige nuancer. En frisk syre og de fine bobler giver flot energi hele vejen gennem smagen, inden Blanc de Blancs slutter langt, let krydret og mineralsk med saltet nerve og mundvandsdrivende citronfriskhed. En flot kombination af moden Champagne-kompleksitet og klassisk Côte des Blancs-finesse.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Champagne Tsarine Blanc De Blancs 2019 passer godt til...
Hvordan er Champagne Tsarine Blanc De Blancs 2019 fremstillet?
Tsarine Blanc de Blancs 2019 er fremstillet på 100 % Chardonnay fra fire af de bedste voksesteder i verden, nærmere bestemt Grand Cru-byerne Avize, Cramant, Le Mesnil-sur-Oger og Oger. Her står Chardonnay på områdets berømte kalkrige terroir, der giver optimale betingelser for at skabe Champagne med stor friskhed, finesse og mineralitet.
Efter høsten i 2019 vinificeres Chardonnay-druerne på temperaturkontrollerede ståltanke, hvor vinen gennemgår 100 % malolaktisk gæring. Herefter modnes Champagnen på den traditionelle metode med andengæring på flaske. Champagnen modner minimum 5 år i Tsarines kældre på bærmen, inden den degorgeres og afsluttes med en relativt lav dosage på 5 gram pr. liter. Efter degorgeringen får vinen yderligere minimum 6 måneders hvile, inden den frigives.
Druer
ChardonnayVindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Stregkode












