
Castiglion del Bosco Rosso di Montalcino Cru Gauggiole 2018
"I'd drink this wine over many of the heavier Brunellos out on the market today" - Robert Parker (anden årg.)
Bedre end Brunello... What??
Magasinet James, Italiens svar på GASTRO, har for nyligt testet Rosso Cru Gauggiole 2018 op mod Brunello 2016 fra samme tophus, Castiglion del Bosco.
Cru Gauggiole sejrer med med flere point… Hemmeligheden er en ekstraordinær druekvalitet og elegant terroirkarakter fra udvalgte parceller på den kølige nordøstvendte enkeltmark Cru Gauggiole.
Resultatet er ren verdensklasse. At kalde denne elegantier for ”baby-Brunello” er fornærmende mod kvaliteten i glasset – medmindre vi taler vidunderbørn i den virtuose Mozart-klasse!
I årgang 2018 viser Cru Gauggiole Sangiovese og Montalcino-terroiret fra sin mest vibrerende elegante side.
Forløst med vanlig verdensklasse af 99-point-producenten Castiglion del Bosco... Et fantastisk køb for fans af Sangiovese og Brunello!
Nyd den til steaks, lam og fyldige pastaretter samt pizza og lasagne. Med sin friske og vibrerende frugt også genial til charcuteri og osteanretninger. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Castiglion del Bosco Rosso di Montalcino Cru Gauggiole 2018?
Nyskænket funkler Cru Gauggiole 2018 elegant kirsebærrød i glasset… Næsen er forførende elegant med liflige violer, parfumerede rosenblade, mandarin, røget mineralitet, røde kirsebær, mørke blommer samt urtede strejf af eucalyptus og rosmarin… Nøøøj, for en duft! Vinen lægger sig smooth og kølig som silke på tungen, hvor den delikate Sangiovese-frugt antager en nærmest svævende karakter. Pirrende frisk. Pikant urtet. Strejf af læder, røg og kaffe i den suverænt saftige afslutning. Bravo! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Om Castiglion del Bosco

”Castiglion del Bosco is one of the leading producers in Montalcino” – James Suckling
99 point og næstbedste vin på James Sucklings TOP 100 WINES OF ITALY siger alt om verdensklassen hos Castiglion del Bosco … og her taler vi altså om husets ”normale” Brunello!
Castiglion del Bosco er en af de historiske vingårde, der i 1967 var medstifter af Brunello-konsortiet. Vinene er økologisk certificerede fra 2016 og hælder stilistisk til den moderne, fadkrydrede stil. Professionelle anmeldere rangerer klart Castiglion del Bosco oppe i den absolutte Brunello-elite.
Huset er også kendt som "Montalcinos mest øde vingård", fordi stedet er omgivet af 1200 hektar UNESCO-fredet skov. Dette unikke mikroklima gør Castiglion del Boscos terroir til noget helt særligt.
”The vines get cool air from the forest” - winemaker, Cecilia Leoneschi
Castiglion del Bosco dyrker 62 hektar økologisk Sangiovese, der fordeler sig på to specifikke sektioner. Den 20 hektar store Gauggiole-mark yder primært druer til husets Rosso di Montalcino, mens den 42 hektar store enkeltmark Capanna udelukkende forbeholdes Brunello di Montalcino. Dette storslåede terroir skråner majestætisk mod sydvest fra den 460 meters høje topparcel Campo del Drago og ned til markens bund 250 meter over havet.
Ejendommens topmoderne vineri inkluderer en stor fadkælder med hundredevis af barriques. I kælderen arbejder vinmager Cecilia Leoneschi sammen med et ønologisk superteam bestående af legenden Beppe Caviola samt 100-point-duoen Elena Penna og Luca Currado fra Barolo-huset Vietti.
Stribevis af topratings årgang efter årgang placerer Castiglion del Bosco i den absolutte elite af Brunello-producenter. Blandt husets "luksus-Brunello’er" finder vi eksempelvis den berømte enkeltmarksvin Campo del Drago.
I Maremma driver Castiglion del Bosco ejendommen Tenuta Prima Pietra, der berømmes for fremragende supertoscanske vine baseret på franske druesorter.
Castiglion del Bosco er mere end en vingård i verdensklasse. Det er også stedet for en restaureret middelalderlandsby med historisk tårn og borgbygning. De omhyggeligt restaurerede ruiner er suppleret med nyere bygninger i traditionel toscansk stil, der tilsammen udgør et 5-stjernet luksusresort.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener