
Castiglion del Bosco Chardonnay Toscana IGT 2021
Chardonnay fra Brunello-land?
Castiglion del Bosco er verdensberømte fore deres Brunello-vine, men huset laver samtidig en mikroproduktion af deres Chardonnay, der kun frigives i omkring 15.000 flasker årligt.
Når der står Castiglion del Bosco på etiketten, så kan man være garanteret, at indholdet er af topkvalitet. Ligesom alle deres andre vine, er denne Chardonnay også en kæmpe kundefavorit!
I glasset kan du glæde dig til en læskende frisk, mineralsk og sprød Chardonnay med stor frugtfylde og noter af hvide forårsblomster. Terroiret er i verdensklasse og derfor vælger Castiglion del Bosco at fremstille vinen uden brug af egetræsfade. Er du normalt til Chablis, så vil du med garanti elske denne vin.
Oplagt som apertif og lækker ledsager til friske serveringer med fisk og skaldyr, salater, fjerkræ, sushi, antipasti, ”haspsere”, spaghetti carbonara og friske oste. Servér ved 10-12°C
Hvordan smager Castiglion del Bosco Chardonnay Toscana IGT 2021?
Vinen er smuk strågul i glasset med lidt grønne nuancer. I næsen frisk og frugtren duft af Chardonnay – meget i stil med Chablis – hvor du mødes duft af hvide blomster, æbler, pærer og citrus, der suppleres af lidt tropiske strejf af ananas og honningmelon. I munden først lækker Chardonnay-cremet, så uimodståeligt sprød og citrussaftig. Smooth, elegant - og forfærdelig let at labbe i sig! Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.
Castiglion del Bosco Chardonnay Toscana IGT 2021 passer godt til...
Om Castiglion del Bosco

”Castiglion del Bosco is one of the leading producers in Montalcino” – James Suckling
99 point og næstbedste vin på James Sucklings TOP 100 WINES OF ITALY siger alt om verdensklassen hos Castiglion del Bosco … og her taler vi altså om husets ”normale” Brunello!
Castiglion del Bosco er en af de historiske vingårde, der i 1967 var medstifter af Brunello-konsortiet. Vinene er økologisk certificerede fra 2016 og hælder stilistisk til den moderne, fadkrydrede stil. Professionelle anmeldere rangerer klart Castiglion del Bosco oppe i den absolutte Brunello-elite.
Huset er også kendt som "Montalcinos mest øde vingård", fordi stedet er omgivet af 1200 hektar UNESCO-fredet skov. Dette unikke mikroklima gør Castiglion del Boscos terroir til noget helt særligt.
”The vines get cool air from the forest” - winemaker, Cecilia Leoneschi
Castiglion del Bosco dyrker 62 hektar økologisk Sangiovese, der fordeler sig på to specifikke sektioner. Den 20 hektar store Gauggiole-mark yder primært druer til husets Rosso di Montalcino, mens den 42 hektar store enkeltmark Capanna udelukkende forbeholdes Brunello di Montalcino. Dette storslåede terroir skråner majestætisk mod sydvest fra den 460 meters høje topparcel Campo del Drago og ned til markens bund 250 meter over havet.
Ejendommens topmoderne vineri inkluderer en stor fadkælder med hundredevis af barriques. I kælderen arbejder vinmager Cecilia Leoneschi sammen med et ønologisk superteam bestående af legenden Beppe Caviola samt 100-point-duoen Elena Penna og Luca Currado fra Barolo-huset Vietti.
Stribevis af topratings årgang efter årgang placerer Castiglion del Bosco i den absolutte elite af Brunello-producenter. Blandt husets "luksus-Brunello’er" finder vi eksempelvis den berømte enkeltmarksvin Campo del Drago.
I Maremma driver Castiglion del Bosco ejendommen Tenuta Prima Pietra, der berømmes for fremragende supertoscanske vine baseret på franske druesorter.
Castiglion del Bosco er mere end en vingård i verdensklasse. Det er også stedet for en restaureret middelalderlandsby med historisk tårn og borgbygning. De omhyggeligt restaurerede ruiner er suppleret med nyere bygninger i traditionel toscansk stil, der tilsammen udgør et 5-stjernet luksusresort.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener