
Castiglion del Bosco, Brunello Campo del Drago 2011
Kultvinen Campo del Drago er en moderne enkeltmarks-Brunello, som på magisk vis udtrykker sit unikke, højtbeliggende terroir.
Sublim Sangiovese – topanmeldt årgang efter årgang.
Transparent rubinrød med parfumerede aromaer af knuste blomster, tørrede kirsebær og blomme. Strejf af tobak, mokka, skovbær, urter, vanilje og læder. I munden vidunderlig harmonisk med frisk til solmoden bærfrugt. Lang og kompleks afslutning med elegant tanninstruktur. Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Anbefales til vildt, rødt oksekød, lam, gris, indmad, fuglevildt, svampe og modne oste. Nyd vinen ved 16-18°C.
Castiglion del Bosco er en af de mest prominente producenter i Montalcino-området. Idylliske Castiglion del Boscos har en historie, som går mere end 400 år tilbage, ligesom huset i 1967 var medstifter af Brunello-konsortiet.
Vingården blev i 2003 overtaget af Massimo Ferragamo, som siden har reetableret Castiglion del Bosco i den absolutte elite af Brunello-producenter.
Castiglion del Bosco, Brunello Campo del Drago 2011 passer godt til...
Om Castiglion del Bosco

”Castiglion del Bosco is one of the leading producers in Montalcino” – James Suckling
99 point og næstbedste vin på James Sucklings TOP 100 WINES OF ITALY siger alt om verdensklassen hos Castiglion del Bosco … og her taler vi altså om husets ”normale” Brunello!
Castiglion del Bosco er en af de historiske vingårde, der i 1967 var medstifter af Brunello-konsortiet. Vinene er økologisk certificerede fra 2016 og hælder stilistisk til den moderne, fadkrydrede stil. Professionelle anmeldere rangerer klart Castiglion del Bosco oppe i den absolutte Brunello-elite.
Huset er også kendt som "Montalcinos mest øde vingård", fordi stedet er omgivet af 1200 hektar UNESCO-fredet skov. Dette unikke mikroklima gør Castiglion del Boscos terroir til noget helt særligt.
”The vines get cool air from the forest” - winemaker, Cecilia Leoneschi
Castiglion del Bosco dyrker 62 hektar økologisk Sangiovese, der fordeler sig på to specifikke sektioner. Den 20 hektar store Gauggiole-mark yder primært druer til husets Rosso di Montalcino, mens den 42 hektar store enkeltmark Capanna udelukkende forbeholdes Brunello di Montalcino. Dette storslåede terroir skråner majestætisk mod sydvest fra den 460 meters høje topparcel Campo del Drago og ned til markens bund 250 meter over havet.
Ejendommens topmoderne vineri inkluderer en stor fadkælder med hundredevis af barriques. I kælderen arbejder vinmager Cecilia Leoneschi sammen med et ønologisk superteam bestående af legenden Beppe Caviola samt 100-point-duoen Elena Penna og Luca Currado fra Barolo-huset Vietti.
Stribevis af topratings årgang efter årgang placerer Castiglion del Bosco i den absolutte elite af Brunello-producenter. Blandt husets "luksus-Brunello’er" finder vi eksempelvis den berømte enkeltmarksvin Campo del Drago.
I Maremma driver Castiglion del Bosco ejendommen Tenuta Prima Pietra, der berømmes for fremragende supertoscanske vine baseret på franske druesorter.
Castiglion del Bosco er mere end en vingård i verdensklasse. Det er også stedet for en restaureret middelalderlandsby med historisk tårn og borgbygning. De omhyggeligt restaurerede ruiner er suppleret med nyere bygninger i traditionel toscansk stil, der tilsammen udgør et 5-stjernet luksusresort.
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Proptype