



Castello d’Alba Reserva Douro 2019
Nu med officiel status som et af verdens 100 bedste vinkøb ifølge Wine Enthusiast. Og kigger du listen efter i sømmene, så rangerer Castello d'Alba Reserva 2019 faktisk som verdens syvende bedste rødvin til pengene!
Det er næsten blevet en vane for Beyra-bagmanden Rui Madeira at udkonkurrere rivalerne i Ribera del Duero på power, kompleks velsmag og pris. Nu sker det igen.
Portugisiske Castello d’Alba Reserva kommer fra stejle skifer-terrasser i Douro Superior, klos op grænsen til Spanien, hvor floden Douro bliver til Duero og vinmakerne til Toro og netop Ribera del Duero.
Præcis som sit terroir en rødvin i ren verdensklasse – med blød power og fadkrydret kompleksitet nok til adskillige år i kælderen. Hvis du formår at gemme... for smagen er fantastisk allerede!
Nyd den til satigt oksekød, lam, kraftige tapas, gris, simremad og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Castello d’Alba Reserva 2020 er skabt på blend af Dourdalens mest noble trio af druesorter, heraf 45% Touriga Nacional, 45% Touriga Franca og 10% Tinta Roriz (Tempranillo). Rui Madeira selekterer Reserva-vinens ekstra koncentrerede druer fra østvendte terrasser i Douro Superior. Terroiret ligger direkte op ad grænsen til Spanien, hvor Dourofloden bliver til Duero og vinmakerne til Toro og Ribera del Duero.
I kælderen vinificerer Rui hver enkelt druesort separat. Vinen gærer på små ståltanke med frugtbevarende temperaturstyring omkring 28°C. Efter endt gæring med forlænget skindkontakt holder Rui halvdelen af vinen frugtfrisk på ståltank, mens resten opnår ekstra smagsbybde og en lækker krydret kompleksitet ved den 8 måneder lange modning på franske egetræsfade.
Hvordan smager Castello d’Alba Reserva Douro 2019?
Allerede ved opskænkningen fed og mørk brombærfarvet med et ungt violet skær... Herlig intens næse med aromaer af viol, vilde hindbær, blommer, brombær og sorte kirsebær, der giver plads til dybe strejf af knust granit, peber, lakrids, kokos, mørkristede kaffebønner og cedertræ... I munden fed og blød med tonsvis af lækker fadkrydret bærfrugt. Stenede mineralske nuancer og bøfvenlige tanniner løfter eftersmagen op på et meget højt niveau. Et absolut must-try for fans af Beyra-vinene og Ribera del Duero! Drik nu, eler gem 8-10 år fra høståret.
Castello d’Alba Reserva Douro 2019 passer godt til...
Om Rui Roboredo Madeira

Producenten bag vinene fra Beyra er den anerkendte Rui Roboredo Madeira, som i 2011 overtog den vingård i landsbyen Vermiosa, som tilbage i 1987 gav ham sin debut som vinmager. Rui er opvokset i Douro-dalen, men har rejst hele verden rundt for at besøge vindyrkende regioner og lære om vinproduktion. Derfor var det ligesom at vende hjem for ham, da det endelig kunne lade sig gøre.
Vinmarkerne fra Beyra er blandt de højeste i hele Portugal og ligger omringet af bjerge. Et fantastisk sted med beliggenhed i hele 750 meters højde. Varme og solrige dage veksler med kølige nætter og morgener, hvilket giver druerne optimal balance mellem frugt og friskhed.
Rui er siden 1987 blevet en portugisisk superstjerne indenfor vinproduktion, og kombinationen af hans evner i kælderen og markernes placering er helt fænomenal. Han forsøger konstant at bringe innovation og nyskabelse til de ældgamle vinmarker, som ligger i og omkring Dourodalen.
Rui nyder velfortjent stjernestatus. Hans rødvine beviser igen og igen, at Portugals nordøstlige hjørne sagtens kan matche Toro og Ribera del Duero på den spanske side af grænsen. Hans vine er blevet Beira Interior-regionens flagskib. Rui råder over små 10 hektarer med vinmarker i Beira Interior D.O., hvorfra han producerer vine til serien Beyra Vinhos de Altitude.
Foruden vinene fra Beyra producerer Rui vine fra Douro D.O. som er verdens ældste officielle vinregion. Douro-floden glider igennem hele regionen og giver liv til alle de vinstokke, hvis druer anvendes i portvin såvel som i bordvin. I samme region ligger underregionen Douro Superior, hvor Rui har 17 hektarer på Quinta da Pedra Escrita. Vinhuset er i Ruis hænder blevet til et 8. generations familiejet vinhus. Samtidigt ejer han 12 hektar på Quinta de Fafide i samme region, hvor der også bliver lavet enkeltmarksvine. Det stopper ikke der. Rui Madeiras topanmeldte vine fra hans serie Castello d’Alba, som var hans første serie, han frigav som uafhængig vinmager, kommer nemlig også fra Douro D.O.
En mand som er født af landet og lever og ånder af naturen, som har en finger med i næsten alt der foregår i både Douro såvel som Beira.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold