



Castello d’Alba Reserva Douro 2022
Castello d’Alba Reserva har for nyligt skrevet sig ind i historien blandt verdens 100 bedste vinkøb i Wine Enthusiast.
Og kigger du listen efter i sømmene, imponerer Castello d'Alba Reserva faktisk som verdens syvende bedste rødvin til pengene!
Det var med 2019. Nu peaker kvaliteten med årgang 2022, hvor superkøbet overhaler samtlige af sine forgængere i gennemsnitsbedømmelse på Vivino!
Det er næsten blevet en vane for Beyra-bagmanden Rui Madeira at udkonkurrere rivalerne i Ribera del Duero på power, kompleks velsmag og pris. Nu sker det igen-igen.
Portugisiske Castello d’Alba Reserva kommer fra stejle skifer-terrasser i Douro Superior, klos op grænsen til Spanien, hvor floden Douro bliver til Duero og vinmakerne til Toro og netop Ribera del Duero.
Præcis som sit terroir en rødvin i ren verdensklasse med blød power og fadkrydret kompleksitet til mange år i kælderen...
……
Nyd den til satigt oksekød, lam, kraftige tapas, gris, simremad og lagrede oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Castello d’Alba Reserva Douro 2022?
Fed og mørk brombærfarvet med et livligt lilla skær... 2022 har i den grad drøn på duften med koncentrerede aromaer af viol, blåbær, mørke blommer, sorte kirsebær og friske hindbærnuancer, der gemmer på meget spændende strejf af knust granit, peber, engelsk lakrids, kokos, kaffe og cedertræ... I munden lækker cremet og blød med oceaner af flot fadkrydret bærfrugt. Stenede mineralske nuancer og bøfvenlige tanniner finder sammen i den lange finish og løfter eftersmagen op på et niveau, hvor etiketten lige så vel kunne sige Ribera del Duero. TOP100 BEST BUY endnu en gang? Drik nu, eler gem 8-10 år fra høståret.
Castello d’Alba Reserva Douro 2022 passer godt til...
Om Rui Roboredo Madeira

Producenten bag vinene fra Beyra er den anerkendte Rui Roboredo Madeira, som i 2011 overtog den vingård i landsbyen Vermiosa, som tilbage i 1987 gav ham sin debut som vinmager. Rui er opvokset i Douro-dalen, men har rejst hele verden rundt for at besøge vindyrkende regioner og lære om vinproduktion. Derfor var det ligesom at vende hjem for ham, da det endelig kunne lade sig gøre.
Vinmarkerne fra Beyra er blandt de højeste i hele Portugal og ligger omringet af bjerge. Et fantastisk sted med beliggenhed i hele 750 meters højde. Varme og solrige dage veksler med kølige nætter og morgener, hvilket giver druerne optimal balance mellem frugt og friskhed.
Rui er siden 1987 blevet en portugisisk superstjerne indenfor vinproduktion, og kombinationen af hans evner i kælderen og markernes placering er helt fænomenal. Han forsøger konstant at bringe innovation og nyskabelse til de ældgamle vinmarker, som ligger i og omkring Dourodalen.
Rui nyder velfortjent stjernestatus. Hans rødvine beviser igen og igen, at Portugals nordøstlige hjørne sagtens kan matche Toro og Ribera del Duero på den spanske side af grænsen. Hans vine er blevet Beira Interior-regionens flagskib. Rui råder over små 10 hektarer med vinmarker i Beira Interior D.O., hvorfra han producerer vine til serien Beyra Vinhos de Altitude.
Foruden vinene fra Beyra producerer Rui vine fra Douro D.O. som er verdens ældste officielle vinregion. Douro-floden glider igennem hele regionen og giver liv til alle de vinstokke, hvis druer anvendes i portvin såvel som i bordvin. I samme region ligger underregionen Douro Superior, hvor Rui har 17 hektarer på Quinta da Pedra Escrita. Vinhuset er i Ruis hænder blevet til et 8. generations familiejet vinhus. Samtidigt ejer han 12 hektar på Quinta de Fafide i samme region, hvor der også bliver lavet enkeltmarksvine. Det stopper ikke der. Rui Madeiras topanmeldte vine fra hans serie Castello d’Alba, som var hans første serie, han frigav som uafhængig vinmager, kommer nemlig også fra Douro D.O.
En mand som er født af landet og lever og ånder af naturen, som har en finger med i næsten alt der foregår i både Douro såvel som Beira.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener