0Kurv

Tilbage

Casa Marin Lo Abarca Hills Pinot Noir 2022

Chile

Chile, Valle de Aconcagua

14% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
409,95 DKK
6 fl. pr. stk.
354,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
93 Point Robert Parker
93 Point Flaskehalsen
⭐4,0 Vivino

Casa Marin Lo Abarca Hills Pinot Noir 2022

Chile

Chile, Valle de Aconcagua

14% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

"95 point. Nok det bedste Pinot Noir under 300 kr, jeg har smagt" - Mad og Monopolet(tidl. årg.)

"95 point. Får dig ned i slowmotion fart, så du smider dig langsomt i sofaen, smækker benene op og lukker verdenen ude" - Houlberg

"93 points. " - Robert Parker

“Grand Cru” Pinot Noir fra Casa Marin. Vinen var den nu afdøde vinlegende, Steven Spurriers, egen personlige favorit og han har ved flere lejligheder fremhævet topvinen fra Casa Marin. Senest årgang 2012 som han tildelte imponerende 93 points mens han stadig var vinanmelder for Decanter. I øvrigt ligesom sin anmelderkollega Robert Parker. Det er med andre ord de helt store drenge, der har givet denne vin sin "claim to fame". 

Nu har vi efter flere års ventetid igen skaffet flasker - denne gang fra den nye årgang 2022. Chiles svar på Bourgogne, Lo Abarca, er ligger blot 4 km. fra Stillehavet og temperaturerne om sommeren når sjældent over 28 grader. Det giver Pinot Noir-druerne perfekte forhold til langsomt at modne og udvikle sine delikate aromaer.

Vinen kommer fra Casa Marins flagskibsserie, Icons, der viser terroiret fra sin mest imponerende side. Her får du silkeblød og intens power-Pinot Noir, der med sin tilbudspris får bourgogne til at blegne totalt. 

Der findes ikke mange flasker af denne vin, der er et must try for alle Pinot Noir og Bourgognefans!

Nyd vinen til pasta, pizza, grillet kylling, gris eller en saftig rød bøf og milde oste. Nydes ved 13-15°C.

1 fl. pr. stk.
409,95 DKK
6 fl. pr. stk.
354,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating
93 Point Robert Parker
93 Point Flaskehalsen
⭐4,0 Vivino

Anmeldelser af Casa Marin Lo Abarca Hills Pinot Noir 2022

Houlberg

Meget rund og faktisk tæskelækker aroma. Det er jordbær, modne kirsebær, vanilje, mælkechokolade, mariekiks, sød finsk lakrids og en sødlig cafe latte, Ihhh hvor er det blødt ... modent og blødt, hvorved vinen nærmest smelter i munden. Der er bløde jordbær, modne kirsebær, tranebær samt søde fadnoter med vanilje, rund og moden syre, der bare får dig ned i slowmotion fart, så du smider dig langsomt i sofaen, smækker benene op og lukker verdenen ude. 95 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 369,95 kr., men kan fås til 319,95 kr. ved køb af 6 flasker.

93 Point

Robert Parker

93 Point

Flaskehalsen

Hvis du jævnligt følger med på Flaskehalsen, så bliver det måske lidt af en gentagelse for dig, når jeg igen skriver, at chilensk vin har udviklet sig enormt i de lidt dyrere prisklasser. Mange tænker stadig på billige vine, der holder et fornuftigt niveau, når budgettet ligger under 100 kroner, men hvis du har mulighed for at skrue prisen et par hak opad, så vil du opdage, at Chile kan meget mere end det. Her har vi en udsøgt og afbalanceret Pinot Noir, der har masser af alder på sig, men som stadig lever stort på sine friske frugter og blide blødhed. Med over 10 år på bagen er en del af syren naturligvis blevet mild og integreret i helheden, men den kommer stadig til udtryk i den charmerende og vidunderlige friskhed, der kendetegner denne vin. Der skal betales nogle kroner, men du får altså også en Pinot Noir, der smager af meget – men på den bløde, lys-frugtede og fuldstændig afbalancerede måde. Normalpris kr. 369,95 – Set til kr. 269,95

⭐4,0

Vivino

95 Point(tidligere årgang)

Mad og Monopolet

Normalt så går jeg i en stor bue udenom Pinot Noir fra de helt varme områder som Australien og som her Chile - jeg synes, de bliver for varme, uden balance og for søde, men det er slut nu - for det er en forstokket holdning at have - jeg erkender det. Jeg blev omvendt af denne Pinot Noir fra én af mine favoritter fra Chile, nemlig den kvindelige vinmager Maria Luz Marin. I næsen har den kirsebær, hindbær, blåbær, skovbund, trøffel, vanilje og blomme. I munden er den rund, læskende og fremstår med en utrolig flot frugtfylde og perfekt harmoni. Det er nok det bedste Pinot Noir til under 300 kr., jeg har smagt. 1 stk 369,95 – TILBUD v/ 6 fl. 269,95

Hvordan smager Casa Marin Lo Abarca Hills Pinot Noir 2022?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Thor Gottschalk Vinekspert WSET 3

Casa Marins "Lo Abarca" Pinot Noir 2022 står imponerende flot i glasset med en tæt kirsebærrød farve. Imponerende duft med lige dele friskhed og komplekse Pinot Noir-nuancer strømmer op af glasset. Friske violer, røde og sorte kirsebær, hindbær og blåbær bindes smukt sammen med dybe strejf af læder, svampe og nytrådt skovbund efter regnvejr. I munden stempler vinen en overdådig power, der straks sender tankerne i retning af dyr Pommard. Silkesmooth med sitrende frisk kirsebærfrugt og sødmefulde krydderier. Vinen kommer overbevisende i mål med et elegant samspil af tørrede urter, engelsk lakrids og vanilje. Grand Cru-oplevelse fra huset ved havet, Casa Marin. Perfekt drikkeklar nu, men kan snildt gemmes 15-20 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Meget blød

Meget tanninrig

Casa Marin Lo Abarca Hills Pinot Noir 2022 passer godt til...

Hvordan er Casa Marin Lo Abarca Hills Pinot Noir 2022 fremstillet?

Casa Marin Lo Abarca Pinot Noir 2022 er fremstillet på 100 % Pinot Noir. Druerne høstes fra det helt særlige terroir omkring byen ”Lo Abarca”. Her finder man helt optimale jordbundsforhold med masser af kalksten og gamle havfossiler. Vinstokkene leverer et usædvanligt lavt udbytte og modner langsomt i det kølige, kystnære klima blot 4 kilometer fra Stillehavet. Det udmønter sig i smagsintense druer med en spillevende syre til at skabe balance. I vineriet spontangærer vinen i på rustfri ståltanke. Tre gange om dagen stemples drueskallerne ned i mosten for at udtrække struktur, krop og farve. Vinen bliver herefter modnet i 14 måneder på franske egetræsfade, heraf 25 % nye. Den resterende del af "second use"-egetræsfade.

Lagringtype

Fad-/egetræslagring

Om Casa Marin

image

“Chile Winemaker of the Year 2024: Felipe Marin” - Susie & Leo, Masters of Wine

”Maria Luz Marin, Chile’s first and most prominent female vigneron, has single-handedly put together this small gem of a winery in cool-climate San Antonio, just a few kilometers from the Pacific Ocean. Her wines are a reflection of her vision and as individualistic as anything produced in Chile.” – Robert Parker

Casa Marin regnes af mange eksperter for Chiles førende producent af koldklimavine.

Hele to gange har enkeltmarksvinen Cipreses været ”Best Sauvignon Blanc in the World", og da Konstantin Baum Master of Wine blindsmager Sauvignon Blanc på sin populære Youtube-kanal, sejrer Casa Marin Cipreses foran Loiredalens mest berømte Sauvignon Blanc - Didier Dagueneaus "Silex" til omkring 1500-1800 kr. pr. flaske!

Casa Marin lever fuldt ud op til sit navn, ”huset ved havet” Vingården etableres i år 2000, da pioneren María Luz Marin begynder at dyrke vinstokke i det kølige og vindblæste område Lo Abarca, som indtil da regnes for uegnet til vindyrkning grundet det kolde klima.

Vinmarkerne ligger kun 4 km fra Stillehavets iskolde, antarktiske Humboldtstrøm. Disse kolde vækstbetingelser giver sammen med den næringsfattige jordbund et usædvanligt lavt høstudbytte. Druerne leverer dog en friskhed og smagskoncentration, der er unik i Chile.

Fra 38 mikroterroirs på 40 beplantede hektar fremstiller Casa Marin hvidvine i verdensklasse på især Sauvignon Blanc og Riesling samt lige så flotte rødvine på Pinot Noir og Syrah.

Cartagena-serien byder på fantastisk value-for-money, mens enkeltmarksvinene fra Cipreses Vineyard (Sauvignon Blanc), Miramar Vineyard (Riesling & Syrah) samt Litoral Vineyard (Pinot Noir & Syrah) leverer toppen af poppen af sydamerikansk koldklimavin.

Sønnen Felipe er fulgt i sin moders fodspor. Han er uddannet ønolog og oplært i californiske Sonoma samt newzealandske Marlborough. I 2024 kan han fortjent lade sig hylde som ”Chile Winemaker of the Year” hos Masters of Wine, Susie Barrie og Peter Richards.

Vindata

Producent

Årgang

2022

Indhold

75 cl

Alkohol-%

14 %

Servering

14-17°C

Gemmepotentiale

15-20 år fra høståret

Lagring

Fad-/egetræslagring

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter

Restsukker

2,71 g/L

Syreindhold

6,35 g/L
Mest populære lige nu