
Buglioni Ripasso Il Bugiardo 2013 - 1,5 liter Magnum!
Buglionis legendariske Ripasso - MAGNUM-flaske i original trækasse
"Il Bugiardo", eller på dansk "Løgneren", er opkaldt efter en smagning Buglioni havde med en kendt italiensk sommelier.
Sommelieren smager Buglionis Ripasso, men han er overbevist om, at det er Amarone, han har fået serveret. Skråsikker viser Buglioni sommelieren flasken, hvorefter denne siger:
"If this is not Amarone, then it is a lying wine" - og deraf navnet: "Il Bugiardo".
2013 Ripasso il Bugiardo fremstår med en flot mørk, rubinrød farve. En intens og elegant aroma, som møder næsen med dufte af modne frugter - rosiner, sorte kirsebær og lidt blommer. Smagen er behagelig fyldig, mørk i frugten og afsluttes med et lille hint af vanilie og sød cavendish tobak. Perfekt drikkemoden!
Buglioni anbefaler 1 times dekantering, og at du nyder i kombination med lækker risotto. Vinen går også godt til retter med okse, lam og prøv med et udvalg af modne oste.
91 point Annuario dei Migliori Vini Italiani
Gold medal - Gilbert & Gaillard 2016
Merano Wine Award 2016 - certificate of excellence
International Wine Challenge 2016 London - commended
Premium Select Wine Challenge Tasting - excellent wine
Buglioni Ripasso Il Bugiardo 2013 - 1,5 liter Magnum! passer godt til...
Om Buglioni

”Buglioni skuffer bare aldrig - de har en bred portefølje med masser af topvine.” – Mad & Monopolet
”Buglioni laver lækker vin. Om det er ‘almindelig’ Valpolicella, Ripasso eller Amarone.” - Flaskehalsen
"Wine is a passion for us. You have to follow nature, and you have to touch everything." – Mariano Buglioni
Det er absolut ikke kun hjemlige anmeldere, der har fået smag for verdensklassevine fra Buglioni i Valpolicella.
I Decanters store Valpolicella-test, hvor også berømte Dal Forno er repræsenteret, løber Buglioni-flagskibet Teste Dure meget sigende med prisen for den bedste Amarone.
Succeshistorien om Cantina Buglioni starter i 1993, da Alfredo Buglioni overtager en gammel bondegård med 4 ha vinmarker i hjertet af Valpolicella. Alfredo ved på dette tidspunkt intet om at lave vin, så frem til år 2000 doneres alle druer til omkringliggende vingårde.
Med hjælp fra eksperten Celestino Gaspari, der har lavet vin for Giuseppe Quintarelli, får Alfredo og Mariano Buglioni dog opført en vinkælder og påbegyndt produktionen af egne vine. I 2001 hyres den unge topønolog Diego Bertoni, som er forblevet kældermester for Buglioni helt frem til i dag.
Efter en kommercielt set udfordrende opstart gør familien et drastisk tiltag for at udbrede kendskabet til vinene: I januar 2005 åbnes dørene til Buglionis helt egen vinbar i Verona, og succesen er enorm. De lokale får smag for vinene, og hurtigt gør turisterne det samme.
I dag råder Buglioni over 50 økologisk certificerede hektar i hjertet af Valpolicella Classico. Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40 % ender i Buglionis egne vine! Hovedfokus ligger naturligt på Valpolicallas klassiske vintyper som Ripasso, Recioto og Amarone, men udvalget spænder hele vejen fra sprøde bobler over elegante rosévine til superlækre hvidvine – heriblandt ikke mindst kundefavoritten Il Disperato!