
Buglioni Amarone della Valpolicella Classico Riserva CRU 2018 ØKO
Riserva-lagret enkeltmarks-kvalitet i den store årgang 2018… Det her er crème de la crème for Amarone-fans!
Buglionis normale Amarone har 96 point i samme årgang… Riserva CRU løfter efter vores smag niveauet mindst et par trin højere op ad kvalitetsstigen mod perfektionens 100 point.
Kun i absolutte topår beslutter Buglioni sig for at lave Amarone Riserva, og 2018 forkæles vi tilmed med ekstra elegant CRU-kvalitet fra en økologisk certificeret enkeltmark i Sant’Ambrogio di Valpolicella.
Seriøsiteten her er ganske enkelt episk, og meget sigende for smagsdybden er det ekstremt lave høstudbytte på bare 15 hektoliter pr. hektar det samme som hos kultnavnet Dal Forno.
Først efter 36 måneders fadlagring samt mindst 18 måneders yderligere kældermodning på flaske begynder Mariano så småt at overveje en frigivelse af denne guddommelige nekatar med monumentale 16,5 procent alkohol.
Vores ultimative anbefaling kommer med en advarsel. Af mikroproduktionen på 6347 nummererede flasker er vi tildelt en brøkdel… Først til mølle!
Nyd vinen som meditationsvin eller til godt oksekød, lammeryg, vildt, BBQ, kraftige pastaretter, simremad og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Buglioni Amarone della Valpolicella Classico Riserva CRU 2018 ØKO?
Kirsebærrøde Riserva CRU 2018 sejler fuldfed og mægtig i rundt glasset… I næsen det rene trylleri med tørrede violer, mørkerøde kirsebær, valrhona-chokolade, saftige blommer, svesker, rosiner, engelsk lakrids, kaffe, luksuriøs vintage-balsamico og vaniljestang... Hokus pokus, hvor det dufter! Amaronen glider voluminøs over tungen, hvor den smukt nuancerede luksusfrugt møder dybe terroir-strejf og fremragende kælderkompleksitet fra den ekstra lange Riserva-fadlagring. Minutlang, intens finish med en euforisk efterklang af tørret frugt, krydderier og silketanniner. Verdensklasse! Drik nu, eller gem +20 år fra høståret.
Smagenoter
Chokolade
Rosiner
Røde kirsebær
Vanilje
Viol
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Buglioni Amarone della Valpolicella Classico Riserva CRU 2018 ØKO passer godt til...
Om Buglioni

”Buglioni skuffer bare aldrig - de har en bred portefølje med masser af topvine.” – Mad & Monopolet
”Buglioni laver lækker vin. Om det er ‘almindelig’ Valpolicella, Ripasso eller Amarone.” - Flaskehalsen
"Wine is a passion for us. You have to follow nature, and you have to touch everything." – Mariano Buglioni
Det er absolut ikke kun hjemlige anmeldere, der har fået smag for verdensklassevine fra Buglioni i Valpolicella.
I Decanters store Valpolicella-test, hvor også berømte Dal Forno er repræsenteret, løber Buglioni-flagskibet Teste Dure meget sigende med prisen for den bedste Amarone.
Succeshistorien om Cantina Buglioni starter i 1993, da Alfredo Buglioni overtager en gammel bondegård med 4 ha vinmarker i hjertet af Valpolicella. Alfredo ved på dette tidspunkt intet om at lave vin, så frem til år 2000 doneres alle druer til omkringliggende vingårde.
Med hjælp fra eksperten Celestino Gaspari, der har lavet vin for Giuseppe Quintarelli, får Alfredo og Mariano Buglioni dog opført en vinkælder og påbegyndt produktionen af egne vine. I 2001 hyres den unge topønolog Diego Bertoni, som er forblevet kældermester for Buglioni helt frem til i dag.
Efter en kommercielt set udfordrende opstart gør familien et drastisk tiltag for at udbrede kendskabet til vinene: I januar 2005 åbnes dørene til Buglionis helt egen vinbar i Verona, og succesen er enorm. De lokale får smag for vinene, og hurtigt gør turisterne det samme.
I dag råder Buglioni over 50 økologisk certificerede hektar i hjertet af Valpolicella Classico. Alle druer håndhøstes, men kun de bedste 40 % ender i Buglionis egne vine! Hovedfokus ligger naturligt på Valpolicallas klassiske vintyper som Ripasso, Recioto og Amarone, men udvalget spænder hele vejen fra sprøde bobler over elegante rosévine til superlækre hvidvine – heriblandt ikke mindst kundefavoritten Il Disperato!
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold