
Broccardo "Langhet" Langhe Bianco 2025
Årgang efter årgang er ”Langhet” topanmeldt hos James Suckling…
Det lille og over 100 år gamle familiehus Broccardo leverer her endnu et perfekt eksempel på Langhe Arneis, som meget sigende for det høje ambitionsniveau er skabt på topdruer fra den verdensberømte Barolo-subzone Monforte d’Alba i Langhe, Piemonte.
Terroirets 400 højdemeter slår igennem med en perfekt mineralsk friskhed, der virkelig klæder Arneis-druens rige og eksotiske nuancer af jasmin, fersken og honningmelon… Hold nu kaje, hvor smager det godt!
Dugfriske 2025 skruer en tand ekstra op for frugtcharmen, idet den lokale Arneis-drue for første gang suppleres med 20 % tilsætning af sprød og aromatisk Sauvignon Blanc. Genialt!
Det er blevet ”business as usual” for Broccardo at lande rosende anmeldelser fra én af verdens mest indflydelsesrige vinkritikere, men ikke desto mindre er det dybt imponerende, når man samtidig ser på prisen for denne vidunderlige ”hvide Barolo”.
Et absolut must-try for fans af Piemonte - og norditaliensk hvidvin i almindelighed.
Nyd den som aperitif eller til fisk og skaldyr, sushi, lette tapas og antipasti, fjerkræ, lyst kød, grillede marinerede grøntsager og cremede oste. Servér ved 10-12°C.
Hvordan smager Broccardo "Langhet" Langhe Bianco 2025?
Langhet 2025 glimrer i glasset med et klart, citrusgrønt skær… Næsen åbner generøst med Arneis på aromatiske højdepunkt, elegant løftet med et friskt og livligt strejf af Sauvignon Blanc… Under tropiske duftnuancer af jasmin, pære, fersken og honningmelon vibrerer sprøde antydninger af grapefrugt, solbærblad og hyldeblomst, der vækkes til live med det højtliggende Monforte d'Alba-terroirs uimodståelige friskhed... Hvidvinens tekstur er smukt balanceret på tungen, hvor Arneis-druens bløde rigdom møder Sauvignon Blancs elegant vibrerende sprødhed. Den lækre og dybt autentiske smagsoplevelse kulminerer i en lang og elegant mundrensende finish med et hav af fine, delikate nuancer… En Piemonte-prisbasker der oser af premiumkvalitet! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Broccardo "Langhet" Langhe Bianco 2025 passer godt til...
Hvordan er Broccardo "Langhet" Langhe Bianco 2025 fremstillet?
Vinen er i 2025 skabt på 80% Arneis og 20% Sauvignon Blanc, som familien Broccardo håndhøster fra deres eget topterroir i den berømte Barolo-zone Monforte d’Alba. Den vestvendte parcel i 400 meters højde giver hvidvinen en elegant kølighed og frisk mineralitet, der slår fornemt igennem i denne dugfriske nye årgang Filippo Broccardo plukker druerne ved håndkaft i begyndelsen af september måned. Herefter følger gæringen samt samt 3 måneders modning på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring ved kølige 10°C.
Om Broccardo

”Broccardo har i en årrække taget det ene veltimede skridt efter det andet i retning af toppen af vinproducenter.” – Flaskehalsen
Vin og value i verdensklasse… Broccardos store internationale gennembrud er en realitet!
Ved Decanter World Wine Awards 2024, med over 18.000 deltagende vine, finder førende eksperter efter gentagne blindsmagninger frem til verdens 50 bedste vine.
Med imponerende 97 point klarer Broccardos Barolo Bricco San Pietro 2020 (som en af kun fire italienske rødvine!) cuttet til ”Best in Show Top 50 wines”.
Familien Broccardo har lavet vin med base i prestigiøse Monforte d’Alba siden 1900. I dag drives det lille vinhus af de tre søskende Filippo, Laura og Federica, som har fordelt opgaverne mellem sig som følger: Federica passer vinmarken og kældrene. Laura fungerer som eksportmanager, mens Filippo er winemaker.
Familiens 13 bæredygtigt dyrkede hektar spreder sig over fire Cru-vinmarker i kommunerne Monforte d’Alba, Barolo og Novello. På enkeltmarkerne Paiagallo, Ravera og San Giovanni dyrkes udelukkende Nebbiolo, mens Bricco San Pietro leverer Nebbiolo, Barbera, Dolcetto og Arneis i topkvalitet.
I kælderen har Filippo fokus på frugten, som han flytter helt rem i smagsbilledet ved primært at benytte store, smagsneutrale fade. Alle Broccardos Barolo-vine fra enkeltmark laves efter samme recept, så vinenes terroirmæssige karakteristika og forskelligheder træder frem med fascinerende tydelighed.
Glemmes må hverken den elegante og ferskenaromatiske hvidvin ”Langhet”, skabt på den piemontesiske druespecialitet Arneis, eller Broccardos Barbera d’Alba ”Best Buy” med navnet La Martinella!
Vil du have seriøs Barolo og andre terroirtypiske piemontevine, vel at mærke uden at skulle ofre en formue, er det svært udpege en bedre leverandør end familien Broccardo.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Næringsindhold






























