
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Monthélie 2023
"Monthélie is really the forgotten little sister of Volnay, sharing many of this appellations characteristics..." – Robert Parker
Elsker du de silkebløde bourgognevine fra Volnay – så lyt til Robert Parkers anbefaling af de nært beslægtede vine fra nabolandsbyen Monthélie.... Der er betydelige besparelser at hente!
Stéphane Brocard kan via sit unikke burgundiske netværk præsentere dette flotte eksempel, der trods sin særdeles attraktive pris byder på Monthélie i seriøs enkeltmarkskvalitet fra 45 år gamle Pinot Noir-stokke i en af områdets største årgange.
”96 points. Superb Vintage 2023 – Côte de Beaune” – Wine Enthusistasts årgangstabel
Ved at lade 80 % af vinen modne på ståltank, lader Stéphane Brocard topårets frugt skinne charmerende i glasset, mens den delvise modning på 228 liters egefade føjer krydret kompleksitet til smagsoplevelsen.
Resultatet er denne textbook Monthélie, som leverer det nok højeste niveau, vi har smagt til prisen!
Nyd den til steaks, fjerkræ og fuglevildt, andebryst, lyst kød, svamperetter og cremede oste. Server ved 14-17 °C.
Hvordan smager Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Monthélie 2023?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som Stéphane Brocard selekterer fra en enkeltmark med 45 år gamle vinstokke i Volnays naboappellation Monthélie. Rødvinen bliver vinificeret på traditionel burgundisk vis, inden den efter endt gæring modnes på en nøje afstemt kombination af ståltank og 228 liters burgundiske egetræsfade.
Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Monthélie 2023 passer godt til...
Hvordan er Stéphane Brocard Closerie des Alisiers Monthélie 2023 fremstillet?
Closerie des Alisiers Monthélie 2023 står transparent kirsebærrød i glasset... Næsen lover Volnay-lignende bourgogne med elegant duft af rose, viol, saftige kirsebær, orangeskal og skovjordbær, mens fine kalkstensnuancer samt ristede strejf af kaffe og vanilje fra fadlagringen fornemmes i baggrunden… Vinens tekstur er som silke over tungen, mens topårgangens frugt breder sig ud med en herlig frisk bærcharme i munden. Vinen slutter imponerende af med fløjlsbløde tanniner, lækre fadkrydderier og en spændende, Volnay-lignende kalkstensmineralitet…Bravo! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Druer
Pinot NoirOm Stéphane Brocard

Med yderst sympatiske priser og ratings helt op til 96 point byder Closerie des Alisiers på noget så sjældent som fremragende bourgognekøb!
Som søn af verdensberømte Jean-Marc Brocard i Chablis kan det undre, at talentfulde Stéphane Brocard er gået solo med sit eget projekt, Closerie des Alisiers.
For den ambitiøse Stéphane var det imidlertid ikke optimalt at dele styringen af faderens vingård med sine to søskende, sin svoger og sin svigerinde. Og som stor bourgognekender rakte Stephanes interesse samtidig ud over Chablis.
I 2007 grundlagde han derfor Closerie des Alisiers og slog sig strategisk ned i Marsannay – i smørhullet mellem Chablis (mod nord) og Bourgones berømte Cote d’Or (mod syd).
Closerie des Alisiers er navnet på Stéphanes mikronegociant, hvis vine er baseret på druer fra udvalgte vinhuse i hele bourgogne – fra Chablis i nord til Pouilly-Fuissé i syd. Dertil kommer druer fra Stépahnes egne marker i Chablis og Pommard.
Stéphanes ”hemmelige våben” er et nært og mangeårigt forhold til sine samarbejdspartnere, der lader ham producere og aftappe vinene i deres egne vinkældre. I den forstand er der i realiteten tale om domænevine, som bliver skabt og markedsført af en ekstern winemaker.
Som winemaker er Stéphane Brocard garant for friske og frugtige vine med stor respekt for terroiret, hvorfor andelen af nye egetræsfade aldrig får lov at overstige 20%.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage



























