



Bodegas Caudalia Syrah Paal 2020
”Could be mistaken for high quality Crozes Hermitage.”
- Tjener, er der Cornas i mit glas?? Årgang efter årgang driver rødvinen gæk med anmelderne, som fejlagtigt gætter på stor Nordrhône… Indtil de ser prisen og måber!
Paal Syrah 2020, der høstes 500 meter oppe i Navarras bjerge, bringer Nordspanien så tæt på Nordrhône, at der lige så vel kunne være kostbar Cornas eller hundedyr Hermitage i flasken!
Winemaker Raquel Grandival Allende fremstiller Spaniens bedste Syrah-køb på druer fra stenede topmarker i Baja Montaña - og selvom Paal i kælderen forkæles på dyre franske fade, så holdes prisen niveauer under tilsvarende Nordrhône...Magisk!
.......
Nyd den til peberbøf, vildt, and, steaks, kraftige tapas, lam og modne oste. Server ved 16-18°C
Hvordan smager Bodegas Caudalia Syrah Paal 2020?
Allerede ved ophældningen lækker mørk kirsebærrød med ung lilla kant… Næsen er vidunderligt Syrah-parfumeret med koncentreret duft af violer, vilde hindbær, brombær, peber, peber og mere peber, læder, røget kød, laurbærblad, oliven, kaffe og lakrids… Wauw! I munden smooth og svævende elegant med samme type peberkrydret, mineralsk brombærfrugt som i Nordrhône... Paal 2020 kulminerer i en lang og lækker finish, hvor silkebløde tanniner og fadets komplekse krydderier ved fælles kraft løfter kvaliteten op i klasse med Cornas & Co... Yummy stuff!
Bodegas Caudalia Syrah Paal 2020 passer godt til...
Hvordan er Bodegas Caudalia Syrah Paal 2020 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Syrah, der høstes fra marker i 500 meters højde omkring San Martín de Unx, som vi finder i Navarras kølige og bjergrige subzone Baja Montaña. Før gæringen udblødes frugten skånsomt ved lav temperatur, så mosten kan optage ekstra farve og frugtaromaer fra drueskindet. Gæringen sker på betontank med frugtfremmende temperaturstyring, hvorefter vinen modner 24 måneder på en kombination af (80%) betontank samt (20%) franske 500 liters egetræsfade.
Druer
SyrahOm Bodegas Caudalia
“Vores filosofi er, i respekt for jorden og miljøet omrking os, at lade hver enkelt druesort udtrykke sig maksimalt”
Vi finder det lille vinhus Bodegas Caudalia 500 meter oppe i Navarra-subzonen Baja Montana, hvor de to ejere, Ivan Lopez Barco og Raquel Grandival Allende, har dedikeret sig til økologisk dyrkning af blot 8 hektar med rødvinsdruerne Syrah, Garnacha, Graciano og Tempranillo.
Klimaet er køligt for Navarra. Indflydelsen fra Pyrenæerne og Atlanterhavet er mærkbar og giver en langsommere druemodning, der resulterer i vine med stor aromatisk finesse og klassisk druetypicitet.
I kælderen fremhæver winemaker Raquel Grandival Allende terroirets unikke karakter ved at lade mosten spontangære med de naturligt forekommende gærstammer, ligesom valget af relativt store franske egetræsfade, mellem 400 og 500 liter, tjener til at bevare vinenes autentiske og druetypiske udtryk.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold