





Bibi Graetz Testamatta Toscana Bianco 2021
Graetz is the greatest... Der er ingen vej uden om kultvinen Testamatta Bianco, hvis du vil smage topmålet, ikke bare af toscansk, men af italiensk hvidvin.
Første årgang ser dagens lys i 2016... og allerede i årgang 2018 brillerer Testamatta Bianco som #4 bedste hvidvin på James Sucklings TOP100 og som TOP20-hvidvin hos Italy’s Finest Wines.
Ingen kan dog beskylde Bibi Graetz for at komme let til successen. Druerne høstes fra op til 100 år gamle vinstokke på øen Giglios bedste enkeltmark, Serrone. Terroiret med de knudrede gamle vinstokke er så stejlt, at øens lokale vinbønder har inddelt skråningen i terrasser og må anvende æsler til markarbejdet.
Fra dette granitholdige super-terroir kommer verdens bedste og mest mineralske hvidvine på Ansonica-druen… Nu i den helt nye årgang 2021, der gærer og modner på helt nye barriquefade sammen med de fine gærrester.
En fuldbyrdet triumf – der let måler sig med store hvide bourgogner!
Leveres i originale 6 stk trækasser.
Perfekt til fyldige antipasti, fisk og skaldyr, sushi, risotto, fjerkræ, grillede marinerede grøntsager og modne oste. Server ved 10-12°C
Hvordan smager Bibi Graetz Testamatta Toscana Bianco 2021?
Ved ophældningen lækker, lys gylden som en Meursault… Fra glasset strømmer ekstremt mineralske dufte af varm lavasten, saltede grillede citroner, havbrise, gazebind og granitkærver, inden charmen skrues på med bagte æbler, crème brûlée, abrikos, fennikel, papaya, honning og bivoks… På tungen smooth og blød med en dirrerende havfrisk mineralitet. Forførende, kompleks, harmonisk - og helt vidunderlig original. Strejf af mynte, salt og røg i eftersmagen, der er vedholdende og stædig som et æsel. Der er stor italiensk hvidvin i glasset… som lige om lidt behøver en refill! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Bibi Graetz Testamatta Toscana Bianco 2021 passer godt til...
Om Bibi Graetz

“I continue to be impressed with the beautiful wines of Bibi Graetz" - Antonio Galloni
”Carefully crafted boutique wines… A high level garagiste” - Robert Parker
“Top 100 Wines of Italy” – James Suckling [#11 Colore 2019 | #60 Testamatta 2019]
“Trylledrik for voksne.” – René Langdahl
“Making wine is a form of art…” – Bibi Graetz
Glem bare Brunello. Og klart Chianti. Med perfekte 100 point i Decanter - og hele to Sangiovese-vine på James Sucklings seneste TOP 100 Wines of Italy - har Bibi Graetz trådt sine egne toscanske stier frem mod vinverdenens absolutte kultklasse.
Som winemaker er Bibi befriende autonom. Han blæser højt og flot på de ensrettende regelsæt for DOC og DOCG - og stortrives med Toscana IGT’s langt mere flagrende rammer for kreativ udfoldelse. Anført af ikoniske Testamatta og Colore, der begge fejrer 20 års jubilæum i årgang 2019, er resultatet en serie helt unikke og ekstremt spændende vine. Alle iklædt kunstnerens egne, farvestrålende etiketter.
Med en norsk mor og en israelsk far lå det ikke ligefrem i kortene, at blonde Bibi Graetz skulle blive en af Italiens største vinmagere. Han vokser op i Firenzes bagland på sin bedstefars borg, Castello di Vincigliata, hvor de tilhørende vinmarker længe leases ud til lokale avlere.
Ved leasing-kontrakternes udløb i slutningen af 1990’erne studerer Bibi Graetz på Firenzes kunstakademi, indtil han pludselig står med ansvaret for familiens vinmarker. Mødet mellem den unge kunstnerspire og de ældgamle vinstokke bliver et skelsættende - og karriereændrende - kærlighed ved første blik!
”I fell completely in love with it; from that day in 2000, I could not pull myself away from creating wines.” – Bibi Graetz
Sidenhen har Bibi udvidet sit projekt til at omfatte druer fra 200 nøje udvalgte toscanske vinparceller, der som farver på paletten leverer råmateriale til i alt fire vinserier. Selvom priserne varierer stort, holder alle vine på imponerende vis fast i Bibi Graetz’ grundlæggende filosofi og kvalitetskriterier:
Ekstremt høj kvalitet fra mark til kælder. Økologisk dyrkede druer. En forkærlighed for toscanske druesorter som Sangiovese, Canaiolo og Colorino. Fokus på aldrende, op til 125 år gamle, vinstokke. Toscanske topmarker i kølige 250-600 meters højde – fra Fiesole i nord til Siena i syd. Spontangæring med terroirets egen gær. Ikonvine som Testamatta og Colore kun i absolutte topår - derfor hverken i 2014 eller 2017. Alle labels designet af Bibi selv.
I tillæg til sine berømte rødvine har Bibi siden 2016 fremstillet hvide enkeltmarksudgaver af såvel Testamatta som Colore. Begge Bianco'er laves på Ansonica-druen og begge kommer de fra meget gamle vinstokke på den toscanske ø Giglio, hvor havets særlige indflydelse i samvirke med en stærkt granitholdig jordbund frembringer hvidvine med stor og unik mineralitet. En oplevelse!
I 2019 køber Bibi Graetz Villa Aurora i Fiesole. Dette historiske bygningsværk, oprindeligt et britisk teater, husede som hotel i slutningen af 1800-tallet kendisser fra Dronning Victoria til den italienske dronning Margherita af Savoyen. Samme eksklusive location, med inspirerende udsigt over Firenze, er nu hjem og arbejdsplads for vinkunsteren Bibi Gratez. Her bor han. Og her fremstiller han sine ikoniske topvine.
Fra Toscanas bedste 100 point-value, Testamatta, til kultvinen Colore, sexede Soffocone og Casamatta-seriens læskende luksushverdagsvine… Bibi Graetz er ikke bare Toscanas tossehovede nr. 1 – han er også Italiens måske mest originale og spændende vinmager. Salute!
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener