
Bernard Magrez Domaine la Temperance Côtes du Rhône-Villages Laudun 2021
Rhône-restparti i topkvalitet fra legenden bag Château Pape Clément Grand Cru Classé!
Som officiel importør af luksusvinene fra Bernard Magrez, og som led i en større handel, har vi fået adgang til denne økologisk certificerede mikroproduktion fra et blot 3 hektar stort kalkstensterroir ved landsbyen Laudun.
Med Châteauneuf-du-Pape og Lirac blandt de nærmeste naboer kan det næppe undre, at vinene fra landsbyen Laudun er forfremmet til Côtes de Rhône-Villages.
Det her er niveauet lige under de berømte og mere kostbare Rhône Cru’er Gigondas, Vacqueyras og Châteaneuf-du-Pape. Og præcis som sidstnævnte ligger Laudun klos op ad floden Rhône, der begge steder har aflejret og formet de berømte rullesten (Galets roulés).
Domaine la Temperance 2021 er fremstillet på et smukt afstemt blend af 45 % Grenache, 45 % Syrah og 10 % Mourvèdre, der i den grad tillader terroiret og frugten at træde frem i glasset.
En del af hemmeligheden bag den høje kvalitet er, at 100-point-stjernen Bernard Magrez holder høstudbyttet nede på 35 hektoliter pr. hektar, hvorved druerne bliver færre, mindre og mere intense i smagen!
Nyd den til saftige peberbøffer, lam med urter, charcuteri, vildt, svampe og modne oste. Servér ved 16-18°C
Hvordan smager Bernard Magrez Domaine la Temperance Côtes du Rhône-Villages Laudun 2021?
Domaine la Temperance Côtes du Rhône-Villages Laudun 2021 præsenterer sig mørk kirsebærrød i glasset… Næsen lover klassisk Chateauneuf-du-Pape-lignende sydrhône med masser af peber, mørke blommer, brombærkompot, viol og friske jordbær i duften, der følges elegant på vej med spændende noter af kalksten, skovbund, sort peber, provenceurter, engelsk lakrids og lidt røg… Vinen lægger sig smooth og lækker på tungen, hvor 2021-årgangens læskende røde og mørke bærfrugt for alvor skruer op for charmen. Jordbærsaftige Grenache, peberkrydret Syrah og lidt vildskab fra Mourvèdre – alt er afstem til harmonisk perfektion. Hele herligheden kulminerer i en lang og let spicy finish med fine og polerende tanniner... Toplækker sydrhône fra Bordeaux-kongen Magrez! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Bernard Magrez Domaine la Temperance Côtes du Rhône-Villages Laudun 2021 passer godt til...
Hvordan er Bernard Magrez Domaine la Temperance Côtes du Rhône-Villages Laudun 2021 fremstillet?
Bernard Magrez Domaine la Temperance Côtes du Rhône-Villages Laudun 2021 er fremstillet på et blend af 45 % Grenache, 45 % Syrah og 10 % Mourvèdre. Bernard Magrez selekterer druerne fra et unikt, økologisk certificeret kalkstensterroir på blot 3 hektar ved landsbyen Laudun, der hører til berømte Châteauneuf-du-Papes nærmeste naboer. Bernard Magrez holder høstudbyttet nede på 35 hektoliter pr. hektar, så terroiret og frugten kan træde ekstra i karakter. Vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring ved 16-17°C på betontank, mens en langvaring maceration med manuelle punch downs trækker seriøs farve, frugtsmag og tannin fra drueskindet.
Om Bernard Magrez

Fra trange kår til ejer af 42 vinslotte.
Det er svært ikke at blive forpustet, når man ser, hvad den snart 90-årige Bernard Magrez har bedrevet igennem sin lange vinkarriere. Den charmerende og arbejdsomme vinentreprenør ejer i dag intet mindre end 42 vinslotte og mere end 1000 hektar vinmarker spredt ud over hele verden. Fire af disse vinslotte hører til i den prestigefyldte Grand Cru Classé-kategori i Bordeaux, hvoraf mange især vil nikke genkendende til Château Pape Clement, der med flere 100-points flasker har skrevet vinhistorie i Bordeaux siden 1281 som et af områdets mest ikoniske slotte.
Bernard Magrez er indbegrebet af en selvgjort mand, der har skabt sin succes fra bunden. Bernard voksede op i trange kår med en streng far, der allerede smed ham ud af huset, da han var blot tolv år gammel. Det hæmmede imidlertid ikke Bernards virketrang og der skulle ikke gå længe før han kastede sig ud i vinhandler-branchen.
Som blot 25-årig startede han sit eget importfirma med fokus på whisky og portvin, der skulle vise sig at blive en kæmpe succes. På det tidspunkt - i starten af 1960'erne - var de store supermarkeder på vej frem i Frankrig og den unge Bernard Magrez lykkedes med at blive den førende leverandør til de allerstørste. Han solgte senere hen firmaet, William Pitters, og brugte en stor del af pengene på at købe tre Cru Classé-slotte: Château Chateau La Tour Carnet i Haut-Médoc, Chateau Fombrauge i St Emilion og Clos Haut-Peyraguey i Sauternes. Han har dog selv fortalt, at hans store livsværk er føromtalte Château Pape Clement, som han senere erhvervede i slutningen af 1980'erne.
”Køb en flaske Bernard Magrez i stedet for en flaske "St. Èmilion"
En af de ting, der er kendetegnende ved Bernard Magrez' tilgang til vin er, at hans navn altid figurerer på flaskerne. Uanset om det er en rosévin til 60 kroner fra Languedoc eller Pape Clement Grand Cru Classé til +1000 kroner, så finder du Bernard Magrez-signaturen på fronten af flasken. Bernard er nemlig meget bevidst om, at den yngre generation af vindrikkere ikke nødvendigvis kender forskellen på Margaux og St.Èmilion. Derfor vil han i stedet gøre kvaliteten synonym med hans eget navn. Man skal vide, at når man vælger en flaske fra Bernard Magrez, så får man solidt håndværk og fremragende vin. Det ses og mærkes da også tydeligt, når man står med flaskerne i hænderne – elegant design og smukke luksus-flasker, der matcher smagen i flaskerne.
Selvom Bernard Magrez ejer slotte i Napa Valley, Chile og Argentina, så hersker der ingen tvivl om, at Bordeaux står hans hjerte nærmest. Derfor finder du også et stor udvalg af nye Magrez-vine fra Frankrigs mest berømte vinregion. Det gælder også hvidvine! Selvom de fleste Bordeaux-fans automatisk forbinder området med rødvin, så kan de fadlagrede hvidvine på hovedsageligt Sauvignon Blanc og Semillion byde på gigantiske oplevelser. Château Pape Clement har i årtier været bannerfører for hvid bordeaux i verdensklasse og slottet er et af de få, der har høstet 100 points hos Robert Parker for både deres rød- og hvidvin.
Elegante sydfranske value-vine fra Languedoc
Det hele handler ikke om Bordeaux. Bernard Magrez laver også fortryllende vine fra det solbeskinnede paradis i Sydfrankrig. Her begyndte Bernard Magrez at arbejde for mere end 52 år siden mens han havde en masse andre projekter kørende i Bordeaux. Hans kone er nemlig fra den gamle middelalderby, Carcasonne, der er hovedbyen i den store vinregion, Pays d'Oc, hvor "Bleu de Mer"-serien kommer fra. Tre forskellige vine, der er skabt på henholdsvis Cabernet Sauvignon, Grenache/Cinsault og Sauvignon Blanc. Her skinner det virkelig igennem, at Bernard Magrez har en meget veludviklet sans for at frembringe vine af høj kvalitet til meget små penge. Derudover laver han også eksklusive rosévine fra det berømte Côtes de Provence. Det her er vine, der sætter prikken over i'et på sommermiddagen og som du hiver frem, hvis du vil imponere gæsterne på terrassen. Og ja, så gør det heller ikke noget at flaskerne ligner en million!
Uanset om du er på udkig efter stor Cru Classé Bordeaux til vinkælderen eller læskende sydfransk Provence-rosé, så er Bernard Magrez-nøglerne i bunden af flaskerne din garanti for, at kvaliteten er på et ekstremt højt niveau!
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage






























