Ingen resultater

Områder
Distrikter
Producenter
Se alle resultater for
0Kurv

Tilbage

Bernard Magrez Bleu de Mer Sauvignon Blanc 2025

Frankrig

Frankrig, Languedoc-Roussillon

12% alk.

75 cl

1 fl. pr. stk.
129,95 DKK
6 fl. pr. stk.
84,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Bestil inden

10 timer 52 min

og vi sender i dag!

Bernard Magrez Bleu de Mer Sauvignon Blanc 2025

Frankrig

Frankrig, Languedoc-Roussillon

12% alk.

75 cl

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Jonas Ravn Ørskov

Den legendariske 100-point-winemaker Bernard Magrez tager den livlige og friske Sauvignon Blanc og skaber ren magi i det sydfranske!

En kombination af det blomstrede New Zealand og det mineralske Sancerre – og så til en pris, der mest af alt får konkurrenterne til at blegne.

Normalt forbinder man Bernard Magrez med 100-pointsslottet Château Pape Clément. Og lige i den her sammenhæng er det utrolig vigtigt. Slottet har nemlig opnået de magiske 100 point for sin hvide Bordeaux – et tydeligt bevis på, at her er tale om folk, der mestrer kunsten at lave stor fransk Sauvignon Blanc.

Den dugfriske 2025-årgang er netop landet – sprød, livlig og frugtig som altid, nu med en lille andel Chardonnay, der fuldender det modne sydfranske udtryk.

I glasset mødes frisk hyldeblomst og citrus med noter af grapefrugt, grønne æbler, modne ferskner og nyslået græs, elegant afrundet af næsten Sancerre-lignende nuancer af rygende flint.

Nyd den lækre Sauvignon Blanc som aperitif eller til tapas, fisk og skaldyr, sushi, salater, asparges og friske oste. Servér ved 8-10°C

1 fl. pr. stk.
129,95 DKK
6 fl. pr. stk.
84,95 DKK
Indhent tilbud på storkøb
På lager - 1-2 dages levering
Unik smagsgaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. Gælder ved helkasser af samme variant, ikke blandede kasser (maks. 1 md. efter levering).

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Anmeldelser
Din rating

Bestil inden

10 timer 52 min

og vi sender i dag!

Hvordan smager Bernard Magrez Bleu de Mer Sauvignon Blanc 2025?

Billede af forfatteren

Vinen beskrives af

Jonas Ravn Ørskov

En glimtende citrongul farve med lette grønlige skær i baggrunden funkler rundt langs glassets kant. Ud af glasset vælter sydfranske Sauvignon Blanc-noter frem. Det er frisk hyldeblomst i flot kombination med citrus, grapefrugt, grønne æbler, modne ferskner, nyslået græs og næsten Sancerre-lignende noter af rygende flint. Dertil lette noter fra den lille mængde Chardonnay, der fuldender vinen med et let modent udtryk. På tungen er den vibrerende frisk, hvor et væld af forskellige frugtnuancer næsten overvælder dig. En flot syre og intensitet danner baggrund for en lang og elegant eftersmag. Drik nu, eller gem 4-5 år fra høståret.

Smagenoter

Smagsprofil

Meget tør

Sød

Meget let

Meget kraftig

Bernard Magrez Bleu de Mer Sauvignon Blanc 2025 passer godt til...

Hvordan er Bernard Magrez Bleu de Mer Sauvignon Blanc 2025 fremstillet?

Bleu de Mer 2025 er fremstillet på 90 % Sauvignon Blanc og 10% Chardonnay, som Bernard Magrez selekterer fra kystnære sydfranske terroirs med ler og kalksten. Alle druer høstes i de kølige nattetimer, så kun helt dugfrisk frugt finder vej til vineriet. Selv presningen sker i fuld beskyttelse mod iltning, så mosten undgår enhver form for oxidering. Hvidvinen gærer og færdigmodner herefter med frugtbevarende temperaturstyring på ståltank.

Lagringtype

Ståltank

Om Bernard Magrez

image

Fra trange kår til ejer af 42 vinslotte.

Det er svært ikke at blive forpustet, når man ser, hvad den snart 90-årige Bernard Magrez har bedrevet igennem sin lange vinkarriere. Den charmerende og arbejdsomme vinentreprenør ejer i dag intet mindre end 42 vinslotte og mere end 1000 hektar vinmarker spredt ud over hele verden. Fire af disse vinslotte hører til i den prestigefyldte Grand Cru Classé-kategori i Bordeaux, hvoraf mange især vil nikke genkendende til Château Pape Clement, der med flere 100-points flasker har skrevet vinhistorie i Bordeaux siden 1281 som et af områdets mest ikoniske slotte.

Bernard Magrez er indbegrebet af en selvgjort mand, der har skabt sin succes fra bunden. Bernard voksede op i trange kår med en streng far, der allerede smed ham ud af huset, da han var blot tolv år gammel. Det hæmmede imidlertid ikke Bernards virketrang og der skulle ikke gå længe før han kastede sig ud i vinhandler-branchen.

Som blot 25-årig startede han sit eget importfirma med fokus på whisky og portvin, der skulle vise sig at blive en kæmpe succes. På det tidspunkt - i starten af 1960'erne - var de store supermarkeder på vej frem i Frankrig og den unge Bernard Magrez lykkedes med at blive den førende leverandør til de allerstørste. Han solgte senere hen firmaet, William Pitters, og brugte en stor del af pengene på at købe tre Cru Classé-slotte: Château Chateau La Tour Carnet i Haut-Médoc, Chateau Fombrauge i St Emilion og Clos Haut-Peyraguey i Sauternes. Han har dog selv fortalt, at hans store livsværk er føromtalte Château Pape Clement, som han senere erhvervede i slutningen af 1980'erne.

”Køb en flaske Bernard Magrez i stedet for en flaske "St. Èmilion"

En af de ting, der er kendetegnende ved Bernard Magrez' tilgang til vin er, at hans navn altid figurerer på flaskerne. Uanset om det er en rosévin til 60 kroner fra Languedoc eller Pape Clement Grand Cru Classé til +1000 kroner, så finder du Bernard Magrez-signaturen på fronten af flasken. Bernard er nemlig meget bevidst om, at den yngre generation af vindrikkere ikke nødvendigvis kender forskellen på Margaux og St.Èmilion. Derfor vil han i stedet gøre kvaliteten synonym med hans eget navn. Man skal vide, at når man vælger en flaske fra Bernard Magrez, så får man solidt håndværk og fremragende vin. Det ses og mærkes da også tydeligt, når man står med flaskerne i hænderne – elegant design og smukke luksus-flasker, der matcher smagen i flaskerne.  

Selvom Bernard Magrez ejer slotte i Napa Valley, Chile og Argentina, så hersker der ingen tvivl om, at Bordeaux står hans hjerte nærmest. Derfor finder du også et stor udvalg af nye Magrez-vine fra Frankrigs mest berømte vinregion. Det gælder også hvidvine! Selvom de fleste Bordeaux-fans automatisk forbinder området med rødvin, så kan de fadlagrede hvidvine på hovedsageligt Sauvignon Blanc og Semillion byde på gigantiske oplevelser. Château Pape Clement har i årtier været bannerfører for hvid bordeaux i verdensklasse og slottet er et af de få, der har høstet 100 points hos Robert Parker for både deres rød- og hvidvin.

Elegante sydfranske value-vine fra Languedoc

Det hele handler ikke om Bordeaux. Bernard Magrez laver også fortryllende vine fra det solbeskinnede paradis i Sydfrankrig. Her begyndte Bernard Magrez at arbejde for mere end 52 år siden mens han havde en masse andre projekter kørende i Bordeaux. Hans kone er nemlig fra den gamle middelalderby, Carcasonne, der er hovedbyen i den store vinregion, Pays d'Oc, hvor "Bleu de Mer"-serien kommer fra. Tre forskellige vine, der er skabt på henholdsvis Cabernet Sauvignon, Grenache/Cinsault og Sauvignon Blanc. Her skinner det virkelig igennem, at Bernard Magrez har en meget veludviklet sans for at frembringe vine af høj kvalitet til meget små penge. Derudover laver han også eksklusive rosévine fra det berømte Côtes de Provence.  Det her er vine, der sætter prikken over i'et på sommermiddagen og som du hiver frem, hvis du vil imponere gæsterne på terrassen. Og ja, så gør det heller ikke noget at flaskerne ligner en million!

Uanset om du er på udkig efter stor Cru Classé Bordeaux til vinkælderen eller læskende sydfransk Provence-rosé, så er Bernard Magrez-nøglerne i bunden af flaskerne din garanti for, at kvaliteten er på et ekstremt højt niveau!  

Vindata

Årgang

2025

Indhold

75 cl

Alkohol-%

12 %

Servering

8-10°C

Gemmepotentiale

4-5 år fra høståret

Lagring

Ståltank

Proptype

Kork

Emballage

6 stk. papkasse

Allergener

Sulferdioxid/ Sulfitter
Lignende produkter