
Ashton Hills Piccadilly Valley Chardonnay 2025
Puligny-Montr... Nej, Piccadilly Valley Chardonnay med 96 points!
For første gang nogensinde er det lykkedes os at skaffe flasker af Ashton Hills fadlagrerede luksus-Chardonnay. Den koncentrerede frugt, flintestensmineraliteten og den elegante fadlagring på bourgognefade kunne sagtens sende dine tanker mod Puligny-Montrachet eller andre dyre bourgogne-vine.
Vi snakker altså om en vin, der før har scoret 94 og 95 points ved Robert Parker og James Suckling, hvilket bestemt ikke er hverdagskost for hvidvine i det her prisleje.
Det kan godt være, der er 17.000 kilometer fra Bourgogne til Picadilly Valley, men lighederne er til at få øje på. Vi befinder os i den koldeste og mest nedbørsrige del af Adelaide Hills, og netop det kølige klima gør området til en af Australiens mest spændende adresser for Chardonnay. Ashton Hills henter 2025-frugten fra tre forskellige vinmarker i dalen og bruger netop naturlige friskhed til at skabe en mere "old world"-stil.
Selv fremstillingen har umiskendelige Bourgogne-vibes, hvor Chardonnay-druerne gæres på fad med druernes naturligt forekommende gærceller, inden vinen får hele 9 måneders modning på en kombination af nye og brugte burgundiske egetræsfade.
”The One Grand Cru of the State” – James Halliday
Supervin-kunder, der har været med mange år vil vide, at Ashton Hills er et af de helt store kultnavne fra Adelaide Hills. Vinhuset blev grundlagt i 1982 af pioneren Stephen George, der var blandt de første til for alvor at se potentialet i det ekstremt kølige Piccadilly Valley. Deres Pinot Noir-vine har en helt særlig status og nu er det altså endelig lykkes os at skaffe flasker af deres lige så højt agtede Chardonnay'er.
Køb straks... Der produceres kun ganske få tusinde flasker pr. årgang!
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ og lyst kød, sushi, cremede svamperetter samt nøddeagtige oste. Server ved 10-13°C
Hvordan smager Ashton Hills Piccadilly Valley Chardonnay 2025?
Ashton Hills Piccadilly Valley Chardonnay 2025 står perfekt citron gul i glasset med små limegrønne reflekser. Kompleks Chardonnay-næse med både fadkompleksitet, frugt og flintestensmineralitet i smukt samspli. Det vælter op med hvide blomster, nektarin, pære, grønne æbler og gul stenfrugt, der får sprødt modspil fra lime, citron og saltet grapefrugt. Kompleksiteten vokser med tiden i glasset og får følge af ristede nødder, friskbagt tærtebund og lidt røg fra fadet. På tungen er frugten saftig og koncentreret med nektarin og citrus pakket ind i en blød, cremet tekstur. Fadet ligger elegant omkring frugten i den lange finale, der slutter af med et mineralsk "Puligny"-touch. Kæmpe Chardonnay fra Down Under. Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Ashton Hills Piccadilly Valley Chardonnay 2025 passer godt til...
Hvordan er Ashton Hills Piccadilly Valley Chardonnay 2025 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay fra tre nøje udvalgte vinmarker i Piccadilly Valley – den køligste og mest nedbørsrige del af Adelaide Hills og et af Australiens mest anerkendte terroirs for Chardonnay. 2025 blev en usædvanligt tidlig årgang, hvor en varm afslutning på vinteren og et varmt og tørt forår fremskyndede vækstsæsonen, så hovedparten af frugten allerede nåede optimal modenhed midt i februar.
I vineriet gæres vinen på burgundiske egetræsfade med druernes naturligt forekommende gærceller. Herefter modner Chardonnay'en 9 måneder på en kombination af nye og brugte burgundiske egetræsfade.
Druer
ChardonnayOm Ashton Hills Vineyard
”The One Grand Cru of the State” – James Halliday
Ashton Hills blev grundlagt i 1982 af den Bourgogne-glade winemaker Stephen George, som forelskede sig i 3 kølige hektar 570 meter oppe i Piccadilly Valley, Adelaide Hills.
Gennem 30 års eksperimenter med +25 forskellige kloner af Pinot Noir har Stephen fundet frem til de 5, der nu danner basis for South Australias bedste og mest burgundiske Pinot Noir-vine.
Vinfremstillingen har i alle årene været så ”old school”, at den i dag er hyper-moderne: Ingen kunstvanding. Mosten spontangærer med en varierende procentdel hele drueklaser. Der tilsættes minimalt svovl, og anvendelsen af nye egetræsfade er yderst forsigtig (forbeholdt Estate- og Reserve-vine).
Stephen George har stadig sit hjem og virke på Ashton Hills, som dog i dag ejes af Wirra Wirra fra McLaren Vale. Stephen laver derfor nu Ashton Hills-vinene i tæt samarbejde med Wirra Wirra-winemaker Paul Smith, der har en fortid hos bl.a. Petaluma og Grosset.
Wirra Wirra har ét erklæret mål med investeringen i Ashton Hills: ”Don’t mess it up!”
Vindata
Druer
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Lagring
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold
Stregkode















