
Arnaldo Caprai Montefalco Rosso 2022
Undskyld Chianti og Brunello – men til denne pris kan ingen toscansk Sangiovese altså følge med kvaliteten!
Arnaldo Caprais Montefalco Rosso er en umbrisk referencevin og så fremragende et køb, at Wine Enthusiast selekterer netop 2022-udgaven som ”Editor’s choice” ved $24 ~ svarende til 155 DKK. Ganske enkelt et enestående godt glas fra en af Italiens bedste vinproducenter.
Gennem 40 år har Arnaldo Caprai og sønnen Marco lavet vin i Umbriens bakkelandskab – og fra starten har de produceret denne ikoniske Rosso, der laves på Sangiovese, den lokale Sagrantino samt en smule Merlot.
Smagen forkæles yderligere i kælderen, hvor den verdensberømte franske 100-point-winemaker Michel Rolland siden 2015 har løftet kvaliteten til et vanvittigt højt niveau...
Vinene fra Montefalco Rosso bliver bedre og bedre, nærmest år for år, men ingen kommer i nærheden af Arnaldo Caprai, som her leverer Umbriens måske bedste rødvinskøb.
Toscanerne skal altså langt tidligere op end normalt for at matche denne value. Et oplagt alternativ til langt mere kostbare Brunello-vine!
Vinen kan sagtens nydes for sig selv som hyggeglas, men går også fantastisk til pastaretter, oksekød, kalvekød og modne oste. Nyd vinen ved 15-18°C
Hvordan smager Arnaldo Caprai Montefalco Rosso 2022?
Vinen funkler mørk kirsebærrød i glasset... Næsen giver lovning om saftig, intens Sangiovese med toplækre aromaer af sorte kirsebær, tranebær, blomme, solbær og violer, der trumfes med fadkrydderier, kaffe og diskrete urtestrejf... Vinen lægger sig blød og imødekommende på tungen, hvor Sangioveses læskende urtefriskhed løftes med silketekstur fra Merlot samt ekstra power fra lokale Sagrantino. Bløde og afrundede tanniner danner rammen om en lang frugtig finish med et let sødligt, krydret touch. Flot, flot italiener – i sin største årgang længe. Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Smagenoter
Blomme
Herbes de Provence
Kaffe
Røde kirsebær
Vanilje
Hvordan er Arnaldo Caprai Montefalco Rosso 2022 fremstillet?
Arnaldo Caprai Montefalco Rosso DOC 2018 er fremstillet på 70 % Sangiovese, 15 % Sagrantino og 15 % Merlot. Vinen har lagret i 12 måneder på franske egetræsfade, hvorefter den modner i 4 måneder på flaske før frigivelse.
Om Arnaldo Caprai

I det bakkede landskab omkring byen Montefalco, i hjertet af Umbrien, finder vi den traditionsrige familieproducent, Arnaldo Caprai.
Arnaldo Caprai var en succesfuld tekstilhandler med en stor drøm om at lave sin egen vin. Han realiserede drømmen i 1971, da han købte vingården Val di Maggio. Det startede med blot fem hektar, men med tiden voksede ambitionerne og han opkøbte flere omkringliggende marker.
Lige siden begyndelsen har Arnaldo Caprai haft stor kærlighed til de lokale druesorter og særligt Sagrantino-druen spiller en hovedrolle i mange af husets bedste vine. I dag er Arnaldo Caprai anerkendt som en af de absolut førende producenter af vine på Sagrantino-druen, der har været dyrket i Montefalco i over 400 år.
I 1988 indtog sønnen, Marco Caprai, en ledende rolle på vingården, og han løftede, med sin store passion og viden, vinene op i topklasse. I 1992 var Marco en af hovedpersonerne bag Montefalco Sagrantinos udnævnelse til officiel DOCG-appellation på linje med Barolo, Brunello og Chianti. I forbindelse med vingårdens 25-års jubilæum producerede han topvinen ”25 anni”, der 10 år i træk har fået de magiske 3 røde glas af Gambero Rosso.
Familien investerede senere hen voldsomt i nye vingårde og teknologisk innovation. De startede blandt andet et samarbejde med universitet i Milano, der har hjulpet med at skabe endnu bedre vine.
I mere end 40 år har familiehuset Arnaldo Caprai produceret vine ud fra nøgleordene tradition, innovation og terroir. Deres utrættelige arbejde har været med til at gøre især Sagrentino-vinene verdensberømte. I dag producerer de vine på en række forskellige druesorter i mange prisklasser – lige fra skønne hverdagsvine med stor value for money til verdensklassevine med 97 point fra Robert Parker.
Vindata
Vinen kommer fra
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener














