
Amicone Pinot Grigio Rosé 2021
Topanmeldt rosé på Bourgogne-druens fætter, Pinot Grigio!
Amicone fandt sidste år vejen til alle rosé-elskeres hjerter ved at lave en lyserød trylledrik på hele Italiens favorit-drue. Denne genistreg kastede 96 points af sig samt adskillige guldmedaljer.
Nu er den nye, perlende friske årgang 2021 kommet på lager og tro os, du vil ikke gå glip af denne vin.
Pinot Grigio/Gris deler stamtræ med Bourgogne-druen, Pinot Noir, og er faktisk en af de mørkeste druesorter, der også laver hvidvin. Men med sit let pinkfarvede drueskind frembringer Pinot Gris også forrygende aromatiske og smukt kobberfarvede roséer, der rundt om i verden storhitter under fællesbetegnelsen ”Ramato” (kobber).
Et indiskutabelt topkøb og et absolut must-try for kvalitetsbevidste, eventyrlystne roséfans!
Nyd den som dugfrisk aperitif eller til antipasti, fisk, skaldyr, kylling, sushi, salater og lette asiatiske retter. Server ved 6-10 °C.
Hvordan smager Amicone Pinot Grigio Rosé 2021?
Amicone Pinot Grigio adskiller sig fra alle andre i glasset med sin smukke lyserøde farve, der i kanten har nuancer af kobber. Næsen får dig til at synke veltilfreds ned i havestolen med dens aromatiske duft af jasmin, krydret muskat, hindbær, jordbær, honningmelon og kirsebær. I munden smyr roséen sig om tungen, blød og behagelig, mens frugten folder sig frisk, elegant og aromatisk ud i munden. Lang og læskende finish med nyplukkede røde æbler, ferskner og en appetitvækkende, saltet mineralitet. Det er genialt, det her! Drik nu, eller gem 2-3 år fra høståret.
Amicone Pinot Grigio Rosé 2021 passer godt til...
Hvordan er Amicone Pinot Grigio Rosé 2021 fremstillet?
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Grigio, som håndhøstes fra topmarker i Veneto samt i den sydlige del af Trentino, hvor store temperaturudsving giver fuldmodne og aromatiske druer med en vidunderlig friskhed i behold. Druene presses skånsomt, og 8 timers skindkontakt frigiver aroma og farve til den delikate druemost.
Vinen gærer på ståltank med frugtbevarende temperaturstyring, mens 2 måneders modning sammen med de fine gærrester giver roséen kompleksitet og en smygende fløjlsblød tekstur.
Vindata
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold