Alvear Pedro Ximénez Añada 2018 37,5 cl (halvflaske)
Alvear Pedro Ximénez Añada 2018 37,5 cl (halvflaske)
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Den nyeste udgave af topvinen fra Bodegas Alvears 100-points serie.
Spaniens næstældste vinhus har igennem mere end 270 år gjort sig til eksperter i den berømte drue, Pedro Ximénez. Denne dessertvin er helt unik, fordi den er skabt som en såkaldt årgangs-PX, der altså kun laves på de bedste druer fra en bestemt årgang. Præcis ligesom med Vintage Port og Champagne. Ingen andre i verden laver PX-dessertvin på denne måde!
Druerne bliver tørret under den bagende sydspanske sol og derefter modnet i omkring tre år på lerkar. Altså uden brug af egetræsfade. Resultatet er den klareste PX-eliksir man kan forestille sig med en frugtfylde og kompleksitet vi aldrig har smagt lignende.
Nyd den som en dessert for sig selv eller til is, panna cotta eller cheesecake.
Smagenote
I glasset smuk ravgylden. I næsen hvirvler det op med forførende noter af figner, dadler, ferskner og rosiner, der tilføres komplekse strejf af crème brûlée, tørret appelsinskal og honning. I munden er vinen syndigt sød med en vidunderlig koncentration og flotte nuancer af både friske og tørrede frugter. Under den søde frugt mærker man også en diskret syre, der skaber balance i vinen. Den lange finish følges til dørs af nødder, karamel og dadler samt lidt sødmefulde krydderier. Et must-try for alle med en sød tand. Drik nu, eller gem +30 år fra høståret.
Anmeldelser af Pedro Ximenez PX Añada 2018
93/100 Wine Enthusiast
"Aromas of preserved fig, orange zest and dark chocolate prepare the taste buds for flavors of dried black currant, caramel, candied orange and a hint of coffee bean. This luscious wine is syrupy on the palate, with a bold line of acidity that keeps it fresh from the first sip. "
93/100 WineWherever
"PX Sherry med sirup-sødt sukkerindhold og masser af smagsnuancer. Kaffechokolade, saltkaramel, tørrede tropiske frugter, ristede nødder og tørrede blomster. Står allerbedst i selskab med søde deserter."
Du kan nyde dessertvinen som en dessert for sig selv eller servere den til panna cotta, frugttærter, tørrede frugter og is. Du kan også anvende den i det salte køkken til enten fois gras eller blåskimmeloste. Servér vinen kold omkring 4-8°C.
Den fremragende dessertvin er skabt på 100 % Pedro Ximénez, der høstes og sidenhen lægges ud på måtter, hvor de tørrer og opkoncentrerer deres smag og sukkerindhold. Dernæst knuses de rosinerede druer og den delikate most overføres til står amforaformede lerkar. Gæringen stopper ved omkring 4 % pga. det høje sukkerindhold og der tilsættes derfor druesprit, så den endelige alkoholprocent lander på 16. Vinen modner i omkring 3 år inden aftapning. Selvom vinen er ekstremt fyldig, så er den ikke ligeså koncentreret som andre søde PX-vine, da den ikke har modnet i den oxidative stil på egetræsfade.
Om Bodegas Alvear
100 points – “…the best Pedro Ximénez I have ever tasted” – Robert Parker
Bodegas Alvear er et af de mest prestigefyldte og internationalt anerkendte vinhuse i hele Andalusien. De er en del af en meget eksklusiv klub, der har scoret 100 Parker-point for sød dessertvin på druesorten, Pedro Ximénez. Huset er Spaniens næstældste og har en utrolig historie, der rækker helt tilbage til 1729.
Vi befinder os i Córdoba i regionen, Montilla-Moriles, godt to timer fra Malaga og solkysten. Denne region er særligt berømt for at lave guddommelige vine på den føromtalte drue, Pedro Xímenez. Helt op til 70 % af alle vinmarker i dette område er beplantet med denne druesort. Du kender den måske fra kendte Sherry-vine, der produceres et andet sted i Andalucien, Jerez, og som er det eneste område i Spanien, der må kalde deres vine for Sherry. I Montilla-Moriles og hos Bodegas Alvear laver de præcis de samme typer af vine som i Sherry-distriktet, men må ikke kalde dem for Sherry. De har dog de samme navne såsom ”Fino”, ”Amontillado”, ”Oloroso”, ”Palo Cortado” osv.
En af de grundlæggende forskelle på de to distrikter er, at man i Montilla-Moriles næsten udelukkende anvender Pedro Ximénez, mens denne drue kun er tiltænkt søde vine i Sherry-distriktet.
Ligesom i sherry-produktionen modner Bodegas Alvear et stort udvalg af deres vine i tønder, hvori der er udviklet en særlig skimmelsvamp, kaldet ”flor”. Det sker ved at egetræstønderne fyldes 4/5-del op og ved hjælp af ilt dannes, der et særligt lag skimmelsvamp oven på vinen. Floren er med til at give en helt unik og særegen aroma til vinene, der bare må opleves! Det bruges i de tørre typer ”Fino” og ”Amontillado”. I Oloroso er ”flor” ikke tilladt og man fylder her tønderne helt op og tilsætter druesprit, så vinen når en alkoholprocent på 18, hvorved ”floren” ikke kan leve.
Bodegas Alvear er helt outstanding, når det kommer til disciplinen, søde dessertvine. Disse vine kaldes blot ”Pedro Ximénez” og her bliver druerne lagt ud på måtter efter høsten, hvor de tørrer ind og opkoncentrerer deres smag og sukkerindhold. Mosten fra de rosinerede druer bliver lagt på gamle egetræsfade, hvor de indgår i det såkaldte ”Solerasystem”. Her stables egetræstønderne bogstaveligt talt efter alder med de ældste nederst og de yngste øverst. Der aftappes kun en del af tønden, hvorefter der fyldes op med den næstældste og så fremdeles.
Blandt de søde dessertvine finder du ”Solera”-udgaverne helt tilbage fra 1910 og 1927, der høster gigantiske Parker-ratings på 97 og 98. Disse vine flankeres af husets unikke årgangsvine ”Sacristia” og ”Añada” (hvorfra årgang 2011 scorede 100 points), der altså er fremstillet på druer fra en enkelt årgang. Som de eneste i verden fremstiller Bodegas Alvear Pedro Ximénez-vine på denne måde, der ellers altid fremstilles efter Solera-systemet.
Bodegas Alvear har altid lagt stor vægt på at bevare familiens identitet og i dag er huset ejet af 8. generation med hele 50 familiemedlemmer. Forståeligt nok bliver størstedelen af produktionen drukket af Spanierne selv, mens den resterende del eksporteres til mere end 25 forskellige lande.
Til trods for, at Bodegas Alvear producerer noget af verdens bedste Pedro Ximénez – både i søde og tørre udgaver – er priserne forblevet relativt lave. Dette skyldes ikke mindst, at vinene ikke kan markedsføres som ”Sherry”, hvilket giver et kæmpe hug i priserne. Det gør kun glæden endnu større at skulle byde Bodegas Alvear velkommen hos Supervin!