
Xavier Lirac 2023
“Xavier Vignon, along with Philippe Cambie, are probably the two most highly renowned oenologists in Chateauneuf du Pape” – Robert Parker
Her er vinen og topkøbet, vi anbefaler alle, der elsker smagen af Châteauneuf-du-Pape!
Genboerne Lirac og Châteauneuf er kun adskilt af Rhônefloden. Geologisk set er det ét terroir med samme berømte rullesten (galets roulés), som flodens mægtige strøm af smeltevand efterlod sig og formede i mellemistiden.
Til trods for den store prisforskel er Châteauneuf-du-Pape og Lirac altså to sider af samme vinområde – og rødvinene fra de to distrikter har da også så store fællestræk, at selv professionelle vinkritikere kan have svært ved at smage forskel.
Du kan roligt forvente dig kæmpestor value i denne toprødvin, der tilmed kommer fra en af Châteauneufs mest anerkendte vinmagere ifølge Robert Parker… Fremragende Sydrhône og en suprb repræsentant for den flotte 2023-årgang!
“Particularly appreciated, the 2023 vintage charms with its aromatic complexity, the finesse of its tannins and its remarkable balance.” – Xavier Vignon
….
Nyd den til saftigt oksekød, lammesteg med kydderurter, vildt, and, flæskesteg og BBQ. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Xavier Lirac 2023?
Xavier Lirac 2023 funkler mørk kirsebærrød i glasset... Næsen lover powerfuld Sydrhône med koncentreret duft af tørrede violer, vilde hindbær, sorte svesker, engelsk lakrids og brombær, der akkompagneres med krydrede nuacer af laurbærblade, skovbund, oliven, læder, chokolade og ristede kaffebønner... I munden smooth og frugtfyldig med masser af Rhône-karakter, som hamler flot op med 2023-udgavens 15 % alkohol. Smagen og intensiteten smyger sig igen meget tæt op ad Châteauneuf-du-Pape, omend en frisk mineralsk undertone gør denne Lirac eminent læskende og fornøjelig at drikke! Eftersmagen hænger fornemt ved og toppes med tanniner og krydderier fra den 12 måneder lange, delvise fadlagring. Stor anbefaling – uden tvivl et af markedets bedste alternativer til Châteauneuf! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Smagenoter
Smagsprofil
Meget tør
Sød
Meget let
Meget kraftig
Meget blød
Meget tanninrig
Xavier Lirac 2023 passer godt til...
Hvordan er Xavier Lirac 2023 fremstillet?
Xavier Lirac er i 2023-årgangen skabt på et blend af 60 % Grenache og 40 % Syrah, der håndplukkes fra udvalgte Lirac-parceller med ler og samme type rullesten som hos naboen Châteauneuf-du-Pape. Xavier fremelsker rødvinens elegante stil ved en lang og nænsom maceration (infusion), der helt uden mekanisk påvirkning overfører farve, smag og tanniner fra skallerne til rødvinen. Mens alle Grenache-druer gærer frugtbevarende på betontank, modner 30 % af Syrah-komponenten 12 måneder på franske, ikke-brændte barriquefade.
Om Xavier

Xavier Vignon er kendt som en af stjernewinemakerne i Rhône, men han er lige så meget kendt for at gå sine egne veje, når det kommer til at fremstille vin. I det traditionsbårne område må Xavier siges at være noget for sig selv. Den eksperimenterende ’wunderwinemaker’ kan finde på at blande forskellige cru’er eller lege med adskillige fadtyper og druesorter, hvilket gør, at hans vine ofte falder uden for de etablerede kategorier og cru’er. Og det på trods af, at Xavier bestemt leverer topkvalitet for hver en krone – måske netop af samme årsag. Det har flere winemakere i området da også for længst fået øjnene op for, og Xavier bliver belønnet med druer og partier af vin til gengæld for at yde assistance til andre producenter og bistå dem i winemakingen. Historien startede på forunderlig vis ved, at Xavier lavede vin i sin egen garage. Den beskedne produktion var egentlig mest tiltænkt venner og familie, men uden Xaviers viden sendte vennerne nogle af hans vine ind til den berømte franske vinguide Hachette. Alle hans cuvéer blev nomineret, og så tog det for alvor fart. I 2009 blev hans Châteauneuf-du-Pape (han laver dog flere) kåret som Sveriges bedste – og siden er en lang række af topanmeldelser fulgt trop. Som yngre rejste Xavier kloden tynd som konsulterende ønolog for flere anerkendte huse, og i Australien blev han tilbudt en stor stilling, men han endte alligevel med at slå sig ned i det mere hjemlige Rhône, da han forelskede sig i de mange muligheder og forskellige terroirs, som området havde at byde på. Xavier har brugt mange år på at udforske, hvordan mineralske salte påvirker vinen, og han udvælger gerne markplaceringer der, hvor jorden har en høj koncentration af mineralske salte. Og man må sige, at Xaviers metode virker – i al fald fremtryller han vin, der gang på gang imponerer anmelderne og begejstrer forbrugerne.


















